Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stand. Denne Del af Befæstningen maa vel da omtrent være
bleven færdig, og dermed synes man foreløbig at have ladet det
bero, idet Byen endnu mange Aar senere fremdeles laa aaben
mod Bjørviken, hvor man formodentlig for nogen Del har stolet
paa Beskyttelse ved Akershus Kanoner. Efter 1633 blev der
overhovedet kun bygget eller repareret paa Byens Forsvarsverker
rykkevis, naar der var Fare paafærde, men naar Faren var over,
lod man som oftest Arbeidet ligge. Saaledes grundlagdes der
omtrent 1642 en Mur «mod Elven» og langs Søen fra Lille
Voldport hen mod Hovedtangen, men Muren blev ikke fuldført og
overbyggedes lidt efter lidt af Borgerne.*
Ved denne Tid var Christian IV blevet misfornøjet med
Cornelis Flint, der anføres at have gjort sig skyldig i
«Mutvillighed», og derhos stod til Rest med Afgiften af Oslo
Lade-gaard, som han siden 1635 havde havt i Forpagtning af
Kronen. I Stedet for ham ansattes den iste August 1644 Kaptein
Ole Nielsen Nor mand som Voldmester i Christiania med et
Tillæg af 200 Rdl. aarlig til sin Kapteinsgage samt Forpligtelse
til, som det heder, «at vande og græsse Slottens Vold» og i det
hele holde Byens Befæstningsverker med «Bulverker, Courtiner
og Stakitverker» i forsvarlig Stand. Det lader til, at Voldene
dengang tiltrængte betydelige Udbedringer, og Vaaren 1645,
under Hannibalsfeiden, blev saavel Akershus som Byens Volde i
al Hast sat i Forsvarsstand, idet Voldene undergik en Reparation,
ligesom der ud paa Sommeren gaves Ordre til, at de skulde
«tilbørlig berystes» med Skyts. Men nogle Aar derefter var de
atter kommet i Forfald.
I 1648 lod Hannibal Sehested ved Ingeniør Isaac van
Geelkerck, atter en Hollænder, udarbeide omfattende Planer til
en Forstærkning af Akershus og Christianias Befæstning samt i
Forbindelse dermed ogsaa til en Udvidelse af Byen.
Denne Mand var indkommet her til Landet under
Hannibalsfeiden, i hvilken han tjenstgjorde som kongelig Ingeniør, en
Stilling, som han vedblev at beklæde ogsaa efter Krigens Slutning,
idet han bl. a. benyttedes til at udarbeide Karter og
Fæstningsplaner paa forskjellige Steder i Landet. I 1650 fremlagde han
’* Dette er formodentlig «den graa Mur omkring Christiania By og Søen»,
der omtales i Rigs-Registranterne under 4de April 1646, B. VIII S. 386;
jfr. Norske Saml. I S. 642.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
