Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D
fra den første Del af dette Aarhundrede udtaler sig i samme
Retning.*
Naar Mørket faldt paa, forøgedes Vanskeligheden ved at
færdes i Gaderne ganske overordentlig, idet der gik
Menneskealdere hen efter Byens Anlæg, inden den fik sin første Gadelygte, og
nye Menneskealdere, hvori man ikke kom ud over et meget
beskedent Tusmørke. I det 17de Aarhundrede findes intet Spor af,
at Christiania har været forsynet med Gadelygter, og den meste
Trafik er da formodentlig ophørt, saasnart Mørket faldt paa, idet
ogsaa Vinduerne langs Gaden lukkedes med Skodder, som ikke
tillod Lyset at trænge ud til Veiledning for de Passerende.
I Kjøbenhavn, hvor Gadelygter indførtes i 1680, skulde
Vægterne, naar der udbrød Brand om Natten, tænde Byens Lygter, selv
om Maanen stod paa Himmelen, men Christianias Brandanordning af
1714 indeholder ingen tilsvarende Bestemmelse, men paalægger
kun Gaardeierne under saadanne Omstændigheder til bedre
Lysning for dem, som for forbi, at hænge en Lygte udenfor sit Hus.
Dette tyder ikke paa, at Byen paa den Tid har havt offentlige
Lygter. I Aaret 1734 finder man derimod, at der er forfærdiget
og anbragt 75 Gadelygter, og i den følgende Tid opføres paa
Budgettet 100 Rdl. aarlig til Lygternes Forsyning med Tran,
foruden et lidet Tillæg til de ti Nattevægtere for Lygternes
«Beobagt-ning», hvorved Vægternes Aarsløn, som tidligere havde udgjort 20
Rdl., steg til 24 Rdl. for hver.
I den senere Del af Aarhundredet voksede Lygtetallet
langsomt, og Anskaffelsen skede gjerne lejlighedsvis, naar Bykassen
fik en upaaregnet Indtægt ved tilstaaede Bevilgninger, som f. Eks.
den ovennævnte Handelsrettighed, der i 1780 indrømmedes Paul
Thrane i Storgaden I Byens Budget for 1794 opføres Udgifterne
til Underhold af samtlige Lygter med Olie og Væger til 300 Rdl.,
og i 1832 var Lygternes Antal i Byen og Forstæderne steget til
224. De var som Regel, med lang Afstand mellem hver, anbragt
i Stativer paa Husvæggene, men enkelte hang og dinglede i Kjet-
*) Clarke: Travels in var ion s Conntries of Europe etc. X. London 1824, S. 40S;
jfr. Von Vargas Vedemar: Reise nach dem hohen Norden in den Jahren
18:0, 1811, 1S12 und 1814, I., Frankfurt am Main 1S19, S. 34 o. flg.;
Charles B. Elliott: Letters from the North of Europe, London 1S33, S. 94
(«Brolægningen, som helder fra begge Sider, forvandler den midtre Del af
Gaden til en Kloak»); John Barrow jun.; Excursion in the North of Europe
etc., London 1835, S. 208 («alle Gaders Brolægning er jammerlig»).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
