Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG DENS GADER
C _________________________ ■ O
<& ®
Vandverk, og stod i sin længste Tid midt i Gadekrydsene, men
enkelte flyttedes dog senere hen paa Fortoget ved et af
Hjørne-husene. I alle ældre Reiseskildringer fra Christiania omtales de
som en Besynderlighed. «Jeg ved aldrig», skriver en fransk Reisende
i 1834, «at have seet saa mange Vandposter som i denne By; der
var en næsten ved hvert Gadehjørne, men de var ingen Prydelse,
og deres Nytte kunde alene undskylde deres Hæslighed.»*
Anbragt paa denne besynderlige Plads var de ogsaa i høi Grad
generende for Færdselen og om Vinteren, i glat Føre, en alvorlig
Trusel for Liv og Lemmer. Ved sin Indførelse betegnede de
imidlertid i andre Henseender et stort Fremskridt, ikke alene
ligeoverfor Ildsfare, men ogsaa fordi Indbyggerne her fik en let
Adgang til friskt Vand, hvilket tidligere ikke var Tilfældet.
Byen havde før 1720 Vandverk sammen med Akershus
Fæstning, bestaaende i en Ledning gjennem Trærender med Indtag i
Akerselven, nær ved Beierbroen. Den kom nedover
Trindse-rudbakken, passerede Schultzehaugen og gik over
Kuskebakken og Hukebakken (to Smaabakker ovenfor Bagaas
Brug), hvor den bøiede af ved den senere Fredensborgvei,
og førte saa gjennem denne, Akersgaden, Grændsen og
Kongensgade til det gamle Torv og ind i Fæstningen. Fra
Hovedledningen gik enkelte Afstikkere ind i private Huse, medens
der kun fandtes to offentlige Vandspring, nemlig den før omtalte
«Vandkunst» paa Torvet ved Raadhuset, og den saakaldte
«Kjær-ringpost», som laa udenfor Broen, der førte over til Store
Voldport, altsaa ved det nuværende Stortorv. Sit Navn har denne
Post formodentlig faaet deraf, at Stedet blev meget benyttet som
Vaskeplads. Til en af disse to Vandposter maatte Størstedelen
af Byens Befolkning, nemlig alle, som ikke havde Springvand
eller Pumpevand i Huset, vandre lange Veie for at hente Vand.
Men selv der var der ikke altid Vand at faa. Renderne var
idelig i Ustand, idet de blev slet vedligeholdt og ofte frøs til om
Vinteren, hvilket saa meget lettere kunde ske, som Ledningen paa
et enkelt Stykke laa ovenpaa bare Bakken, tvers over Veien.
Undertiden var der ogsaa Ondskab eller Underfundighed med i Spillet. I
Aaret 1684, da Vandposten paa Torvet havde staaet stille over et
halvt Aar, «alle Indbyggerne i den øvre Del af Byen til største
Besvær», befandtes det saaledes, at Byens Postmager «af Falskhed
* Voyage en Norvége et en Suéde par Henri Twining, Paris 1836.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
