Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lettelse i denne drakoniske Bestemmelse, maatte Dampskibet
ankre ude paa hiavnen, og Passagerer og Gods med meget
Besvær i Baade føres til og fra Bryggen.
Om Vinteren — gjennemsnitlig taget fra Begyndelsen af
December til en Dag i anden Halvdel af April — var i gamle Dage
Havnen spærret af Is og Skibsfarten standset. Men Livet paa
Havnen var derfor ikke uddød. Man gik og kjørte mellem de mange
indefrosne Jagter, Brigger og Skonnerter, paa Isen blev opstukket
Kjørebaner, hvor Byens unge Mænd kjorte omkap med sine
Travere, og Hovedveien til Smaalenene og Sverige opstakedes tvers
over Havnen forbi Kongshavn og videre gjennem Ormøsund tii
Bundefjordens inderste Vik.
Naar Vinteren nærmede sig sin Slutning, begyndte derhos
Trælastskuderne at laste for Udlandet for at være færdige til
Afgang, straks Isen gik op. Men der kom de Tider, da man ikke
vilde vente, til Farvandet blev isfrit, hvilket undertiden kunde
vare et Stykke ud i Mai. Konkurrencen med de andre
Trælastbyer, hvor Isforholdene stillede sig gunstigere, skabte Isvækningen,
som ialfald var i Brug i Begyndelsen af dette Aarhundrede og
maaske tidligere. Leopold von Buch beskriver fra Aaret 1808
en saadan Isvækningsscene som overordentlig interessant og
beretter, at Arbeidet med at «ise» Fartoierne ud, der foretoges af
nogle og femti Mand, gik saa raskt fra Haanden, at Fartøierne,
der fulgte Isskjærerne i Hælene, næsten aldrig stod stille og «ikke
brugte Dage, men kun Timer for at bryde sig frem gjennem et to
Fod tykt Isdække en hel Mil fra Christiania ud i det aabne Vand».*
Aabningen af Raak sees dengang at være foregaaet omtrent som
i de senere Tider (se Tegningen) ved, at store Isrektangler blev
udskaaret og skudt ind under den faste Is paa en af Siderne.
Fra og med 1848 blev Isvækningen overtaget af Byens
Havnevæsen, som bortakkorderede Arbeidet til Lodser, og naar
Akkordsummen oversteg Bevilgningen (i flere Aar 2 500 Kroner), ydedes
der Tilskud af Kjøbmænd og andre, som var interesseret i, at
Skibsfarten udenfra og indenfra blev tidlig aabnet. Til Dækkelse
af Omkostningerne opkrævedes siden en Afgift for Raakens
Benyttelse. I 1867 dannedes et Interessentskab, «Christiania Is- og
Bugserdampskibsselskab», som i flere Aar ved sine to
Damp-fartøier «Pluggen» og «Basken» (tildels med Bidrag af Havne-
* Von Buchs Reise, Fougner-Lundhs Oversættelse, Side 72—75.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
