Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
p CHRISTIANIAS BEBYGGELSE 0
C "MggK a
omraade tillands og tilvands langs Kysten, idet Kongen søgte
at samle Handelen og Skibsfarten i den sydøstlige Del af Landet
i den nye Stad. I dette Øiemed udstedte han endog Paabud om,
at Indbyggerne i Ladestederne B ragernæs, Moss og Son,
som maatte tage Borgerskab til Christiania, skulde med Hustruer
og Børn bryde op og flytte til dette Sted, hvor de skulde
bygge sig Huse og holde Dug og Disk; men da denne haarde
Befaling ikke uden de største Vanskeligheder kunde efterkommes,
blev den ved et nyt Kongebud (af 17de October 1636) taget
tilbage.
Endvidere fik Borgerne rundelig Erstatning for de Enge
og Jorder, de tidligere havde havt ved Oslo, idet Store Aker og
fire andre Gaarde i Nærheden udlagdes til Græsgange for deres
Heste og Kvæg. Endelig kan nævnes, at Kongen paa Kronens
Bekostning lod bygge Byens nye Kirke og gav Bidrag til
Opførelsen af dens Raadhus og flere andre for Byen nyttige
Indretninger, samt at han i 1636 oprettede et Gymnasium i Christiania
med tre Professorer, et Slags høiere Latinskole, indrettet paa,
at «Ungdommen skulde komme desbedre funderet til
Universitetet.»
Disse Opmuntringer og Begunstigelser har naturligvis bidraget
til at paaskynde Bebyggelsen og trukket fremmede Indflyttere til
Byen. I Aaret 1661 finder man ved at sammenholde et da optaget
«Gaarde Mandtal» med Christiania Ministerialbog,* at en ikke
ubetydelig Del af Befolkningens Mellemklasser bestod af indvandrede
Danske og Tyske, navnlig Slesvigere og Jyder, og ved denne Tid
var saagodtsom alle Tomter inden de oprindelig afstukne Kvarterer
bebygget. Der fandtes da i den egentlige By (indenfor Voldene)
325 Gaarde og 6 Tomter med en samlet Takstværdi af 132,285 Rdl.
I 1743 var Antallet af Gaarde vokset til 390, men denne Tilvækst
falder næsten udelukkende paa de af Søgrund nydannede Kvartaler
nede ved Havnen og paa Byens Udkanter, hvor Voldene før
havde ligget.
Det hele Antal Gaarde i Christiania med Forstæderne
Vaterland og Piperviken udgjorde i 1661 557, hvorefter P’olketallet,
naar Garnisonen og den øvrige Befolkning paa Fæstningens Grund
medregnes, da kan anslaaes til mellem 3 og 4000. Herved maa
imidlertid bemerkes, at Byen baade i 1630 og 1654 var hjemsøgt
* Personalhist. Tidsskr. 2den Række, IV S. 177 o. fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
