Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0 CHRISTIANIAS BEBYGGELSE
1________________________________________________________________________ O
® ’"•’tøGJ’’-’" ‘ 3
Bygningsstilen fra Christian IV’s Tid, med et bredt Karnap og en
pyntelig forsiret Taggavl. Den var ligesom begge sine Naboer
opført i 1640 og sees tilhøire paa Billedet Side 75, men er
nu ganske ombygget. Den næste Gaard (Grosserer Norsteds) er
merkelig ved et prægtigt, gipset Tag i et af Værelserne i første
Etage, med en allegorisk Fremstilling ved kvindelige Figurer af de
fire Verdensdele Europa, Asien, Afrika og Amerika. Denne Gaard
beboedes for hundrede Aar siden af Digteren Tul li ns Enke
Mette Kruckow, som havde kjøbt den af Bernt Anker. Lidt
yngre er Nabohuset, det nuværende Hotel d’Angleterre, der er
opført i 1668.
Det ældste Hus i dette ærværdige Kvartal er forøvrig en
enetages, forfalden Bygning i Nedre Slotsgade, tilhørende
Vaisenhuset. Den ser ud til at have været høiere end nu, har i første
Etage havt rundbuede Vinduer og er efter Indskriften over
Porten — «1638 f I H S (maaske Jesus Hominum Salvator) 1718»
— bygget i det første af disse Aar. Formodentlig har den i 1716
lidt Skade under Beleiringen af Akershus, for hvis Kugler den
laa særlig udsat, og er to Aar derefter blevet restaureret.
En anden meget gammel Gaard i dette Strøg er den tekniske
Forenings tidligere Lokale paa Hjørnet af Raadhusgaden og Nedre
Slotsgade («Tekniken»), Den ser ikke meget anselig ud, men var
i sin Tid et Midtpunkt for Byens Begivenheder og har i det hele
en temmelig broget Historie. *
Opført i 1641 af Raadmand Lauritz Hansen paa Byens
Vegne (og med Bidrag af Kongen) tjente den i henved hundrede
Aar Christiania som Raadhus og afgav tillige Lokale for Lagthinget
og enkelte tilfældige kongelige Kommissioner. I de hvælvede
Kjældere har der da været Arrestrum. Her var ogsaa Byens
Brandstation, hvor dens Brandredskaber opbevaredes, og i
Markedstiden benyttedes Bygningen af Chefen for Borgerkorpset, Byens
Stadsmajor, «til Corps de garde». Som det eneste større offentlige
Lokale, hvorover Byen raadede, blev den derhos leilighedsvis
anvendt til Festiviteter, Theaterforstillinger og Gudstjeneste. Ved
Fredrik IIFs Hyldning i Christiania 1648 holdt Kongen stort
Gjæstebud for omtrent 1000 Personer, og da der ikke var Plads
til alle paa Akershus Slot, maatte man tage Raadhuset og to
nærliggende Privathuse til Hjælp. Nitten Aar senere fik enTrup
* Den sees tilhøire paa Billedet Side 87.
Collett:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
