- Project Runeberg -  Gamle Christiania-Billeder / Med 164 illustrationer /
88

(1893) [MARC] Author: Alf Collett
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

c

6~‘

Q

Bygningen, der er opført af en Blanding af gule og røde
hollandske Mursten, har en høi med Søiler og Rundbuer
udsmykket Gavl til hver af de tre Gader, og i første Etage synes den
i ældre Dage at have havt Buevinduer. Tidligere fandtes der foruden
det bevarede Karnap til Raadhusgaden en lignende Udbygning til
Nedre Slotsgade, men dette Karnap blev for endel Aar siden, da
Bygningen var meget forfalden, nedrevet. Paa Murvæggen staar

i Jerntyper Byggeaaret og Indskriften H.H. (Lauritz Hausen
og Marthe Hans-Datter, hans Hustru). Den indre Indredning viser
en stor Soliditet i alle Dele, fra Kjælder til Tag, noget lavt under
Loftet i første Etage, men høiere i anden, med let hvælvede, gipsede
Tage i de store Værelser. I et af disse (som dog nu er afdelt)
findes endnu en stadselig Kamin med Sandstensfigurer paa Siderne.

Raadmand Hansen efterlod sig ved sin Død i Slutningen af
1630-Aarene ingen Sønner, men tre Døtre, af hvilke den ene,
Margrethe Lauritzdatter, bragte Gaarden til sin Mand,
Kjøbmand og senere Borgermester i Christiania Niels Lauritzen.
Før sit Giftermaal med ham havde Margrethe Lauritzdatter havt
en temmelig bevæget Fortid, som baade da og senere vakte
adskillig Skandale og for hende og hendes Mand blev en Kilde
til mange Sorger. Da Historien herom kaster et Lys over Sædernes
Tilstand inden de høiere Borgerkredse i Christiania i de ældste,
lidet kjendte Tider, skal den her kortelig blive fremstillet efter
Akterne i Byens Retsprotokoller.

I 1637 var Margrethe Lauritzdatter blevet trolovet med en
ung Mand ved Navn Jens Jørgensen, tilhørende en af Christianias
anseligere Borgerfamilier. Trolovelsen fandt Sted med stor
Højtidelighed i hendes F’orældres Hus og forrettedes af Kjeld Stub,
Byens daværende Sogneprest, i Overvær af Biskoppen, Dr. Niels
Simonsen Glostrup, Lagmanden Niels Hansen og flere af
Byens bedste Folk. Samme Aar fødte Margrethe et Barn, Maren
Jensdatter, men af det Bryllup, som skulde fulgt efter
Trolovelsen, blev der intet, da Jens Jørgensen forlod hende under
Paaberaabelse af nogle graverende Rygter, som imidlertid var
kommet ud om hende. Denne Jens Jørgensen var forøvrig en
lidet respektabel Person, der bl. a. var dømt i Bøder, fordi han
havde trængt sig ind i en Mands Hus i Christiania og overfaldt
ham i hans Seng. De nævnte Rygter var udspredt af en vis
Peder Løtzen, som havde digtet en Nidvise om Margrethe, og da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/christiani/1893/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free