Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Statholderen og Biskop Stockfleth) for Partiskhed og Uretvished
og romte fra Arresten til Danmark for at klage for Kongen.
Sagen blev derpaa bragt for Hoiesteret, som i 1661 dømte hende
for Løgnerske og indstillede Straffen til Afgjørelse af Kongen,
der bestemte, at hun skulde sættes paa Vardøhus Fæstning for
Livstid, og at hendes Mand, som havde forsvaret hendes Sag
for Retten og derunder gaaet altfor vidt i sine Paastande, skulde
gjøre hende Følgeskab. Aaret efter førtes begge Ægtefæller til
Vardøhus, hvor de hensad til 1667, da Anna Fredriksdatter synes
at være død og Rhodius atter kom paa fri Fod.*
I 1665 afgik Borgermester Lauritzen og hans Hustru begge ved
Døden uden at efterlade sig Fællesbørn, og der opstod Retstvist om
den store Arv, som foruden af Bygaarden bl. a. bestod af ikke mindre
end 82 Bondegaarde med endel tilhørende Sagbrug. Margrethe
Lauritzdatters gjenlevende Søster Anna, som var gift med Hartvig
Nielsen Oxenløwe (Oxenløv), i sin Tid Griffenfeldts
Fuld-mægtig over hans norske Gods og Vicelagmand i Agdesidens
Lagdømme, paastod nemlig, at hun var arveberettiget efter sin
Søster foran dennes Datter med Jens Jørgensen, Maren
Jensdatter, der ikke kunde ansees for ægtefødt. Der fremlagdes
imidlertid et kongeligt Benaadningsbrev for, at denne Datter, som
da var gift med Raadmand i Christiania Jacob Didriksen Roli,
skulde arve Moderen som eneste Arving, og dette Ægtepar kom
derved i Besiddelse af Gaarden paa Torvet.
Efter Raadmand Roils Død 1685 blev Huset bortleiet af Enken,
som havde en anden Bygaard, hvor hun boede, nemlig Heftyes
nuværende Hjørnegaard ligeoverfor Svaneapotheket. En saadan
Leier var i Aarene 1686—89 Feltmarskalk Grev Gustav Wilhelm
Wedel, som dengang opholdt sig i Christiania for at forestaa
Udvidelsen af Akershus Fæstning. Den store og standsmæssig
indredede Gaard laa meget beleilig til for hans Hverv og dertil i
Byens livligste Strøg, saa han haabede at kunne blive boende der,
saalænge Fæstningsarbeidet stod paa, hvorfor han indrettede sig
ganske efter sin «Commoditet og Fornødenhed», idet han bl. a.
paa egen Bekostning i Baggaarden opførte en Stald til 16 Heste.
Men i Slutningen af 1688 blev han af Enken Roli uventet opsagt
til Fraflytning ved Paaske, og det nyttede ikke, at han bød hende
50 Rdl. mere i Husleie, ja endog paakaldte Bistand af Kongen,
* Budstikken III S. 439. flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
