Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da Pesten 24 Aar derefter paany optraadte i Christiania, var
denne en By paa omtrent 4000 Indbyggere, hvoraf Størsteparten
boede rummelig og i regelmæssige, tildels ganske velbyggede
Kvartaler, rigtignok bag Volde paa tre Kanter, men paa en solvendt
Skraaning ned mod Bjørviken og Hovedtangen. Resten var bosat
i tarvelige Træhytter i Forstædernes smale, krogede Gader, for
en Del paa flad og vandtrukken Grund ved Akerselvens Udløb.
Den egentlige By kunde saaledes ved sin regulære Bebyggelse,
med rette, luftige Gader og en Beliggenhed paa en Tange mellem
to Bugter af Søen synes i sanitær Henseende at være heldig
stillet, men disse gunstige Omstændigheder opveiedes ikke alene
ved de slet bebyggede og endnu siettere regulerede Forstæders
Nærhed, men ved flere mislige Forhold, som klæbede ved den
Tids Byer i Almindelighed.
Det var det forfærdelige Griseri, som herskede i Gaardsrum
og Gader, som var Sundhedens værste P’iende. For Afløb fra
Husene havde man saagodtsom slet ikke sørget, og Renovationen
stod paa et ganske primitivt Standpunkt. Paa den anden Side var
Kreaturholdet i Byen forholdsvis langt betydeligere end nu, og det
Affald, som ikke blev liggende i Baggaardene, sivede eller kastedes
uden videre ud paa de slet oparbeidede Gader, hvor Rendestenen
gjorde Tjeneste som Kloak, og hvor derfor Svinene gik og rodede
i Snauset. Det, som gik tilsøs, blev for en stor Del liggende i
Bjørvikens og Piperviksbugtens dengang stærkt opgrundede og
sumpige indre Partier. Endvidere maa det erindres, at Adgangen
for mange Indbyggere til friskt Drikkevand navnlig i de ældste
Tider var noksaa besværlig. De naturlige Brønde, som fandtes i
enkelte Huse, gav paa Grund af de slette Kloakforhold neppe
altid rent Vand, og Veien til Byens offentlige Springvand var i
mange Tilfælde baade lang og vanskelig. Saaledes var Tilstanden
i den egentlige By, og endnu langt værre var den i P’orstæderne.
Der gaves imidlertid, som vi snart skal se, endnu flere væsentlige
Omstændigheder, som gjorde, at Christiania var daarlig forberedt
til at modstaa en saa farlig Fiende som Pesten.
I den vestlige Del af den egentlige By laa, som allerede
nævnt, Domkirken, omgivet af sin Kirkegaard, og mellem den og
Fæstningen laa fulde Kvartaler søndenfor Raadhusgaden helt op
til Skrænten mod Piperviken. Den meget indskrænkede
Begravelsesplads paa Kirkegaarden og i selve Kirken, hvor man den
gang og længe bagefter fulgte den fordærvelige Skik at begrave
C–––––
6“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
