Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vanskelig at bryde i en Fart, og man kan tænke sig, hvilke
Uordener her har foregaaet, naar der under en dødbringende
Farsot skulde begraves en 20—30 Lig om Dagen paa en saadan
Fjeldskrænt.
Borgerskabet havde god Grund til itide at se sig om efter
større Kirkegaardsplads. I første Halvdel af det 17de Aarhundrede
var Danmark og Sverige i en ganske forfærdelig Grad plaget af
Pestepidemier, og Aarhuudredets anden Halvdel begyndte paa
samme Maade. I 1652 herskede i Kjøbenhavn under en usædvanlig
Varme «Blodsot og hidsig Feber,» og Aaret efter truede den
endnu farligere «Bubonpest» Rigets Grændser, idet den var optraadt
i østersøiske Byer, hvorfor Fredrik III den 20 September 1653
udstedte Forbud mod at handle paa Danzig og Konigsberg.
Næste Vaar kom den, efterat dette Forbud var hævet, alligevel
fra Danzig til Kjobenhavn, efter en samtidig Beretning indført
dertil ved, at en Pige, som kom med et hollandsk Fartøi, bragte
Smitten med sig i sine Klæder, og i de sidste Dage af Juli 1654
viste den sig i Christiania, formodentlig hidbragt ved Smitte fra
Kjøbenhavn.
Til nogen ordnet Kvarantæneindretning for Skibe, som kom
ind Fjorden, findes der i Kilderne intet Spor. I Aaret 1711, da
en ny Pestinvasion truede fra Byerne ved Østersøen og Øresund,
var man derimod blevet klog af Skade og fik udstedt et Paabud
om, at alle Fartøier, som kom fra pestsmittede Steder, skulde
ligge 40 Dage i Kvarantæne i Sandosund. Dengang tog man
ogsaa andre Forholdsregler for at hindre Sygdommens Indtrængen,
idet man blandt andet traf den merkelige Foranstaltning, at alle Svin
i Christiania og Omegn inden en Maaned skulde være «afskaffede,
saasom ingen Ting er mere capable at inficere Folk eller antænde
nogen farlig Sygdom end Sviin.» I 1711 slap man med Skrækken,
men i 1654 laa Byen aaben for Pestén, og denne gjorde der et
rigt Bytte.
I Kjøbenhavn skal Sygdommen i Løbet af tre Fjerdingaar
(den sluttede først i Begyndelsen af Februar 1655) have bortrevet
8551 Mennesker eller henved en Fjerdedel af Byens antagne
Befolkning, og i Christiania, hvor den var af noget kortere Varighed,
rasede den endnu voldsommere, idet Byens ældste Ministerialbog
opgiver Summen af de Lig, som i 1654 begravedes «i Hellig
Trefoldigheds Kirke og Kirkegaard og Vaterlands Kirkegaard og
udi Pestens Tid» til 1523. Omtrent hver tredie af Befolkningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
