- Project Runeberg -  Gamle Christiania-Billeder / Med 164 illustrationer /
128

(1893) [MARC] Author: Alf Collett
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRÆK AF LIVET I DET ATTENDE AARHUNDREDE

O -

6 "

uregelmæssig bebyggede Forstæder, af hvilke Piperviken.
«Grænd-sen», Vaterland, Sagbanken, Fjerdingen og endel af Sagene laa
paa Byens Grund, medens Forstadsbebyggelsen østenfor
Akerselven hørte Aker Sogn til.

I den egentlige By — Fæstningens Territorium ikke medregnet
— fandtes i 1743 ifølge en Fortegnelse, optaget i Anledning af
en da paalagt «Formue-, Kop-, Heste- og Karosseskat», 642
selvstændige Husholdninger, og i Forstæderne paa Byens Grund
nævnes samtidig 560 Husholdninger, hvilket Tal dog maaske er
noget for lidet, da endel Personer, som ikke betalte Skat, synes
at være forbigaaet i Fortegnelsen.

Naar hver af de 642 Husholdninger i den gamle Del af Byen
efter den almindelige Beregning ansættes til gjennemsnitlig S
Personer, faar man et Folketal for denne paa omtrent 3200 Mennesker,
der boede i 390 Gaarde, hvorefter der falder i Gjennemsnit 8
Personer paa hvert Hus. Adskillige Gaarde, navnlig i den øvre Del
af Byen, ved Voldgaderne og Slotsgaderne, var vistnok kun
enetages, men i Kvartalerne længere nede havde de som Regel
to Etager, og Befolkningen har saaledes i det hele taget boet
særdeles rummelig, de mere velhavende sædvanligvis hver i sin
Gaard. Udlændinger, som har leveret Reiseskildringer fra Byen i
anden Halvdel af forrige Aarhundrede, forundrer sig ogsaa over, at
Familierne i Christiania ikke kunde nøie sig med mindre end 10 ä
12 Værelser.

Forstæderne paa Byens Grund talte i 1743 omtrent 550 Huse,
et i Forhold til Folkemængden betydeligt Antal, men
Størstedelen af disse Huse var kun lave Træhytter, saa Beboelsesrummet
her i det store taget var mindre end i selve Byen. Befolkningen
i Forstæderne var meget fattig, gjennemgaaende langt fattigere
end Arbeiderne nutildags.

Hvad Nationaliteten angaar, da var Befolkningen i forrige
Aarhundrede mere ublandet norsk, end mange har været tilbøjelige
til at forestille sig.

I det syttende Aarhundrede, og navnlig i de første Aartier
efter Byens Anlæg, strømmede ikke faa Udlændinger, især Danske
og Tyskere fra Slesvig og Nordtyskland, til den nye Stad, hvor
de bosatte sig som Kjøbmænd eller Haandverkere. Dertil kom
da forholdsvis mange dansk- eller tysktalende Embedsmænd, specielt
inden Militærstanden. Men det langt overveiende Flertal af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/christiani/1893/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free