Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆK AF LIVET I DET ATTENDE AARHUNDREDE
= •MseK’ *
begunstiget ved Nøitraliteten, en særdeles heldig Periode, hvori
Fordelen for den Ring af større Handelshuse, som i Christiania havde
monopoliseret Trælastudførselen til England, var meget betydelig.
I 1760 foreslog Kjøbmændene i Christiania og Drammen,
repræsenteret af de ansete Handelshuse Christian Ancher og
Collett & Leuch (da bestaaende af James Collett og hans Svoger,
Morten Leuch paa Bogstad), at der til Ophjælp af Norges Handel,
Manufaktur og Akerbrug skulde oprettes en Bank i Christiania
som Filial af Kurantbanken i Kjøbenhavn. Planen strandede
imidlertid, men optoges paany i Begyndelsen af 1770-Aarene i en
udvidet Form, idet Kjøbmændene nu foreslog oprettet en
selvstændig norsk Nationalbank og tillige et norsk Økonomi- og
Kommercekollegium. Men heller ikke disse Bestræbelser ledede
til det forønskede Resultat *.
Derimod blev der noget senere fra Regjeringens Side truffet
andre Foranstaltninger, som var velgjørende for Norges Handel
og Skibsfart, først og fremst Forordningen af 6 Juni 1788, der
endelig ophævede Danmarks før omtalte uheldige Kornmonopol
i det sydlige Norge og mod en ganske billig Told tillod Indførsel
af Korn fra fremmede Lande. Endvidere en Forordning af 31 Mai
1793, der indførte Kreditoplagssystemet, til stor Lettelse for
Kjøbmændene, som derved fritoges for at erlægge Tolden af de
vigtigste Varer forskudsvis, og endelig Forordningen af 22 April
1795, som ophævede flere trykkende Baand paa Skoven,
Sagbrugene og Trælasthandelen. Denne Bestemmelse, som gav
Skov-eierne omtrent fri Raadighed til at handle med sin Skov, som de
vilde, og ophævede det paa de priviligerede Sage tidligere
hvilende Forbud mod at skjære mere end et vist Kvantum Tømmer
om Aaret, gav Trælasthandelen et stærkt Opsving, men virkede
samtidig til, at Skovene blev udhugget.
Toldindtægterne i Christiania steg navnlig i den sidste Del
af Aarhundredet meget stærkt. I Femaaret 1779—83 udgjorde
de i Gjennemsnit 64,808 Rdl. aarlig,** men i 1796—1800 var
* Se Rigsarkivar Birkelands Afhandling i «Meddelelser fra det norske
Rigs-arkiv» I S. 434—64 samt Chri.a Raadstues Sessionsprot. 1751 — 64 S. 572.
** For 1779—82 efter de ureviderede Toldregnskaber (i Rigsarkivet). For
1783, haves foruden et urevideret Regnskab med en Indtægt af 69,579 Rdl.,
et revideret Regnskab med en Indtægt af 76,044 Rdl. Den virkelige
Gjennemsnits-Indtægt i Femaaret tør derfor have været noget større end
ovenfor angivet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
