Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆK AF LIVET I DET ATTENDE AARHUNDREDE
fe " ~MseV O
synderlig Høide. Wilse roser en tyskfødt Gartner Gäblein, der
havde en stor Have «tæt ved Torvet og Kirken» (mellem
Møllergaden og den nuværende Torvgade), men tilfoier samtidig, at
«det eneste af Havevæxter, man undertiden seer her paa Marken,
er Potetes og lidt Kaal ved fugtige Steder.» Smagen for
Benyttelse af Grønsager i Husholdningen var fremdeles lidet udviklet,
navnlig hos de lavere Klasser, og det er bekjendt nok, hvor
langsomt det gik med Dyrkningen af Poteter her i Landet, uagtet
Landhusholdningsselskaberne ved Præmier virkede for at faa dem
udbredt.
En Foregangsmand i saa Henseende var, foruden Peder Anker,
Eieren af Ullevold John Collett, som i Slutningen af
Aar-hundredet fik en Præmie for i et Aar at have avlet 300 Tønder
Poteter paa sin Gaard*. Først i Krigsaarene 1807—14 begyndte
Poteter at blive almindelig dyrket, men den hurtige Udbredelse,
som de nu fik, var især begrundet i, at de kunde bruges til
Tilvirkning af Brændevin.
——
Vognmænd.
Endnu maa nævnes en Klasse af Næringsdrivende, nemlig
Vognmændene. Af saadanne findes i 1743 nævnt 21, hvoraf kun
3 i den egentlige By, Resten i Forstæderne. Men af disse
Vognmænd, som tilsammen havde 24 Heste, var der kun en eneste,
som eiede en Leievogn; de andre havde alene simple
Arbeids-vogne for Bord- og Møllekjørsel, Bryggetrafik o. desl. De var
ikke engang i Besiddelse af en Karriol for Skyds ud paa Landet,
og denne maa da være foregaaet saaledes, at de Reisende selv
havde at sørge for Ekvipagen og kun betalte Skydsskafferen for
Hesteleien.
Allerede dengang udgjorde Vognmandsklassen et Laug, som
i 1730 havde faaet Laugsartikler, men uagtet disse i 1767 blev
forbedret, vedblev det at være daarlig bevendt med Person-
* Wilses Reise-Iagttag. I, S. 219 o. flg., V, S. 289; jvfr. Dr. Neumann: «John
Colletts Landbrug paa Ullevold > Kjbh. 1804 S. 57.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
