Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ret, men forøvrig tjente til Pulterkammer for Kister og Kufferter
og Husets Reservefond af Sengklæder, som der stod bedre
beskyttet end paa de aabne, upanelede Lofter. Hvad man
derimod næsten bestandig savner ved Opregningen af Værelser i
den Tids Huse, er en særskilt Spisestue. Ved Midten af forrige
Aarhundrede fandtes saadanne kun hos de mest velstaaende Familier,
idet man saavel i Embedsklassen som de andre Klasser sædvanligvis
spiste i Sovekammeret eller Dagligstuen.
Den første Fornemmelse, man vilde faa ved at træde ind i
Datidens Værelser, var Følelsen af noget lavt og trykket.
Rummene havde nemlig en meget ringere Høide end i vor Tids
Bygninger, og naar Taget ikke var gipset, laa Loftsbjælkerne synlige,
hvortil kom de lave Vinduer med smaa Ruder af daarligt
Glas, som ikke paa langt nær kunde skaffe den Lysning, vi nu
er vant til. I Begyndelsen af forrige Aarhundrede var det dog
endnu almindeligt, selv i rigere Kjøbmænds Huse, at der ikke
brugtes Gardiner, og Værelserne havde derhos ofte en mindre
Dybde end nu er Tilfældet *.
Paa Værelsernes gipsede Tage var der, navnlig i de ældste,
anseligere Gaarde, undertiden anvendt stor Bekostning til
Forsiringer i ophøiet Arbeide med mythologiske eller allegoriske
Figurer, Frugter og deslige i Rokokostil. Saadanne rigtgipsede
Tage er allerede leilighedsvis nævnt ved Omtalen af Grosserer
Norsteds Gaard i Kongens Gade og Kirkedepartementets Lokale.
Andre er endnu at finde i «Calmeyergaarden» (Restaurant Anglais),
i «Hotel Britannia», i Helge Bertelsens, nu Kjøbmand Øvres Gaard
i Dronningens Gade (Magistratsgaarden) og i Kjøbmand Peder
Leuchs, senere Enkefru Karen Ankers i Toldbodgaden, skraas
overfor Kirkedepartementet.
* Den i forrige Aarhundrede almindelige Skik, at ridse Navne eller Figurer i
Vindusruderne (saavelsom i Drikkeglas), var en Arv fra ældre Tider, da
Indførelsen af Glasruder affødte den Sædvane at indbrænde, male eller
indsætte i dem med forskjelligfarvet Glas Aarstal, Navne og Figurer. Se Troels
Lund: Danmarks og Norges indre Historie i Slutn. af det 16de Aarh.
II S. 165—66. En Samling af saadanne Ruder fra ældre Tid haves i
Bergens Musæum. Paa Gaarden Fladeby i Enebak fandtes fra anden
Halvdel af forrige Aarhundrede en stor Mængde Glasruder med Inskriptioner
og Tegninger fra de der afholdte Høstjagter og Julefester. Da Gaarden i
1840-Aarene blev nedrevet, spredtes disse Ruder til forskjellige Gaarde i
Nabolaget. De fleste findes endnu paa Gaarden Hougsten, tæt ved Fladeby.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
