Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ligesaa indgribende er de Forandringer, som senere Tider
medførte i det mindre Husgeraad. Dette bliver straks indlysende,
naar man tænker paa, hvad der i Biskop Glostrups Indbo efter
vort Skjøn mangler af daglige Brugsgjenstande, f. Eks. til
Spisebordet. Knive og Gafler nævnes aldeles ikke, og det af den
Grund, at Knive førte enhver med sig i Beltet — Kvinderne
gjemte dem i sin Taske —, og Gafler var her i Norden endnu
ikke kommet i almindelig Brug, ja synes endog ved Hoflet at
have været en Sjeldenhed. Man spiste simpelthen med Fingrene.
Der havdes visse Forskrifter for, hvordan dette skulde ske med
Anstand, som det sees af nogle af Rektoren ved Kjøbenhavns
Latinskole i 1573 udstedte Leveregler for Disciplenes Optræden i
Hjemmet, hvor det blandt andet heder: «Naar du vil tage et Stykke
Kjød af Fadet, da tag det ikke med Fingrene, heller ikke med
din egen Kniv, men med den store Kniv (Forskjærerkniven). Du
maa ikke slikke Fingrene med Tungen, heller ikke aftørre dem i
Trøien. Put ikke mere end tre Fingre af Gangen i Saltkarret!
Hvad du engang har bidt af, maa du ikke atter dyppe i
Saucefadet, og naar du dypper, vogte du dig for at dyppe Fingrene
tillige» o. s. v.* Man vil fremdeles lægge Merke til, at der paa
Bordet ikke fandtes et eneste Glas, ikke en Tallerken af Stentøi
eller Porcellæn. Man drak sædvanligvis af Træbægere eller, naar
det kom høit, af Kander og Bægere af Sølv, og hos Bispen spiste
man paa Tin.
En Gjenstand blandt hans Indbo, som ogsaa fortjener
Op-merksomhed, er den ene Jernkakkelovn. Som den eneste af sit
Slags, der nævnes, var den aabenbart en Raritet og en Herlighed.
Efter det Kjendskab, som haves til Datidens Boliger, betyder
den, at de andre Værelser, som ikke var udstyret med
Jernkakkelovne, enten har været forsynet med de gammeldags kakkelklædte
Lerovne eller Kaminer, eller at der i vedkommende Rum aldeles
ikke fandtes noget Ildsted, og det sidste var nok det almindeligste.
Kommer vi saa til Skifteopgjørene fra Slutningen af det 17de
Aarhundrede, finder vi, at Bohavet i de mellemliggende femti Aar
har undergaaet store Forandringer. Nye Brugs- og Luksusgjenstande
er opstaaet, og Reformen med Møblernes Løsning fra Væggen
og Omdannelse til flytbare Stole, Bænke, Borde, Senge og Skabe
* Efter Troels Lunds Danmarks og Norges indre Historie i Slutningen af
det 16de Aarh. V, S. 266.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>