Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa den ringe Tjenerløn hjalp det dog betydelig, at det
dengang var almindeligt ved enhver Anledning at give store
Drikkepenge. Holberg omtaler paa flere Steder i sine Komedier denne
Uskik, som f. Eks. i «Barselstuen», hvor Corfitz raser, hver Gang
han skal punge ud med Tolvskillinger og Sekstenskillinger i
Drikkepenge til Tjenestepiger, som bringer Foræringer af Mad til
Barselkonen, hvor Maden ikke engang var saa meget værd som
Drikkepengene. Her i Christiania var det ligedan. Ved Begravelser
vankede der Drikkepenge formelig efter Takst. Saaledes fik ved
Stadsmajor Mullers Begravelse i 1748 ni Kuske paa Helvogne
hver 2 Mark, medens seks Kuske paa Halvvogne maatte nøie sig
hver med 1 $ 8 [i. To Lakaier, som fulgte med Marskalkerne,
fik i Rdl. hver, fire af «Generalens og Geheimeraadens» Lakaier
hver 2 % 20 /3 og otte andre Lakaier hver 2 Mark osv.
Klædedragt.
Allerede tidligere er der nævnt Træk, som vidner om den i
forrige Aarhundrede fremtrædende Tilbøjelighed til at leve paa
en stor Fod og gjælde for mere, end man virkelig var. Dette
hang sammen med det Rang- og Titelvæsen, der begyndte at
florere under Christian V’s Regjering og udviklede en høi
Grad af Forfængelighed, «den honnette Ambition», som Holberg
revser paa utallige Steder i sine Skrifter.
I det borgerlige og selskabelige Liv var der neppe noget Felt,
hvor denne Lyst hos de lavere Stænder til at efterligne de høiere
traadte stærkere frem end i Klædedragten. Ved Udgangen af det
syttende Aarhundrede var der endnu, ialfald for Mændenes
vedkommende, en væsentlig Forskjel paa Dragten hos Standspersoner
og hos Borgerlige. Herom havdes der ogsaa et udtrykkeligt Paabud
i en Forordning af 13 Marts 1683, der sigtede til at indskrænke
Overdaadighed i Klæder, Mad og Drikke hos Middelstanden og
Almuen, men overlade til fornemme Personer at udmerke sig paa
saadan Maade.
Efter denne Forordning kunde de Allerfornemste pynte sig
med Guld og Sølv, Fløiel og Silke, omtrent som de vilde, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
