Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G.
TRÆK AF LIVET I DET ATTENDE AARHUNDREDE
«" ===
o
skrænke Luksus, navnlig hos Standspersoner, og den bidrog
desuden til at opelske Rang- og Titelsyge. Men uagtet den neppe til
alle Tider blev strengt overholdt og vel heller ikke lod sig
overholde, synes den dog for en Tid at have virket til et Skille mellem
Klasserne og hindret Tilbøjeligheden hos de lavere Stænder til i
Klædedragt at efterabe fornemme Folk. Af Skifteforretninger
efter formuende Christiania-Kjøbmænd fra Slutningen af det syttende
Aarhundrede finder vi ialfald — i Modsætning til, hvad der senere
fandt Sted, — at Mændenes Dragt i Stof og Udstyr i det hele
taget har været enkel og «borgerlig» og holdt sig
Luksusforordningens indskrænkende Paabud nogenlunde efterrettelig. I
Borgerkredsene var Jeronimusserne dengang de toneangivende, og Jean
de France’rne laa endnu i Svøbet.
Den forannævnte Raadmand og «fornemme Handelsmand»
Peder Leuck var en saadan Spidsborger af den gamle Skole.
Uagtet han var en af Christianias mest velhavende Mænd, gik
han klædt uden Prunk, i varige Dragter med mørke Farver, som
det sig en adstadig Borgermand anstod. Ved sin Død 1693 eiede
han følgende Gangklæder: to sorte og to brune Klædes Kjoler
og Bukser med Graaverk under; to «Polmettes» Kjoler med Vest
og Bukser; en brun Reisekjole; en brun «Sars denins» Vest; en
sort Klædes Kappe; Ilderskinds, Ræveskinds og «Ragunsk.inds»
For; en brun Reisekaskjet med sort Flos under; en sort fin Hat
og en liden «Dyfvelskinds» Muffe. Desuden nævnes en Kaarde
med Sølvbeslag, og dertil kom uden Tvivl efter Tidens Skik en stor
Paryk, hvis Lokker faldt ned over Skuldrene. I Brugen af
Parykker synes der nemlig ikke have været nogen væsentlig
Forskjel mellem Borgere og Standspersoner, og der gik ikke
mange Aar hen, inden det blev almindeligt, at ogsaa
Krambodsvende og Tjenere brugte disse svære, løse Parykker.
Peder Leucks jevnaldrende Svigersøn, Raadmand og Kjøbmand
Christen Eskildsen Griis, som ved sin Død i 1694 efterlod
sig en Formue paa henved 20,000 Rdl. og var Eier af Fladeby
og 37 andre Gaarde paa Landet, gik klædt omtrent paa samme
Maade. Hans og hans Hustrus Portræt, som viser Dragten,
gjen-gives her i fotografisk Afbildning.
Hos Kvinderne kommer allerede dengang en større Pragt i
Klædningen tilsyne. I velstaaende Borgerfamilier og hos
Embeds-mænds Hustruer og Døtre, selv om de ikke var i Rangen,
forekommer ofte hele Dragter af «Ferandin», Taft og andre Silkestoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
