Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
laa det nær for en Christianiamands Naturel af leve og klæde og
føre sig flot, uden at tænke meget paa Fremtiden. Forskjellen
mellem Kjøbenhavn og vor By har neppe været stor, uden
for-saavidt som Antallet af glimrende Dragter her var saa meget
mindre. I Dødsboer efter Smaaborgere i Christiania forekommer
jevnlig Klæder af Silke og Fløiel, Kallemankes Slobrokker med
Sølvspænder, grønne, hvide og askefarvede Kjoler, Veste og
Bukser med forgyldte Knapper, sølvbeslagne Kaarder, røde
Damaskes Adriener, Chagrins Kjoler og Kaaber, Brokades eller
Guldmors Huer og lign.
Hos Tjenestefolk var Pyntesygen mindst ligesaa stor. I et
af de ’første Nummere i «Intelligentssedlerne» (1763) klager en
Indsender derover, idet han skriver, at «man seer jo neppe en
ringe Tieneste-Pige paa Gaden, uden hun har sin Silke-Trøje, sin
Silke-Kaabe, jeg tør ikke sige af Fløjel, da de dog findes hos
mange af dem, som tiener for sit Brød, sit Silke-Skjørt, sine
engelske Skoe — Hovedsagerne vil jeg gaae forbi; og skal jeg nu
gaae til Borger- og Middel-Standen, da vare Grævinder og
Fyrstinder i forrige Seculo ikke prægtigere klædde, end disse nu ere
og fast daglig endog i deres egne Huse paradere.»
Det var Politiet, som havde at paase Overholdelsen af
Bestemmelserne om Overdaadighed. Men dette vilde, som rimelig
kan være, nødig indlade sig paa at anstille Undersøgelser i disse
intime Forhold. Af og til finder man dog, at Christianias Politi
for at statuere et Eksempel har grebet skarpt ind.* Saaledes blev
en tysk Dandsemester, som havde forseet sig mod Forordningen
af 1736 «ved at fordriste sig til at bære Guld og Sølv paa sin
Hat,» dømt til 50 Rdl. i Mulkt. Han paaberaabte sig, at han som
fremmed ikke kjendte de kongelige Forordninger og tilbød sig at
aflægge Ed derpaa, men Retten bemerkede hertil, at «det er
enhvers Pligt at erkyndige sig om deslige Landets almindelige
Love, hvor han opholder sig.»
Et andet Tilfælde berettes fra Aaret 1767. En ung Student
Erik Eeg, som med sin Søster kom til Byen fra Udlandet, iført
en fransk Reisekappe med Guldgaloner, modte paa sin Vei Byens
Vagtmester, der, saasnart han fik Øie paa dem, vendte om og
fulgte dem fra Hus til Hus, skjønt de bad sig fri for hans
Følgeskab. Kappen blev ved en paafølgende Inkvisition i Studentens
* P. Holrasen «Christiania Politis Historie», Side 52.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
