Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0 TRÆK AF LIVET I DET ATTENDE AARHUNDREDE 0
6 e)
Tigerskind og til Kusken en rød Stofifes Reisekjole med sort
Lammeskinds For og en rød Klædes Kabus.
Ved at sammenligne Justitsraad Leuchs rige Garderobe med
Oldefaderens, Raadmand Leucks, beskedne Klædningsplag fra 1693
faar man en Idé om den store Forandring i Levesæt, som i Løbet
af disse to Menneskealdere havde fundet Sted.
Nærmere at beskrive de mange skiftende Moder i forrige
Aarhundrede ligger udenfor dette Arbeides Plan. Hensigten har
kun været i almindelige Træk fra Klædedragtens Historie at give
et Bidrag til Kulturlivets Udvikling i Christiania i ældre Dage,
med specielt Sigte paa Overgangen fra den gammeldagse til den
nye, «alamodiske* Tid.
I den anden Halvdel af Aarhundredet kom Moderne i
Christiania som Følge af den stærke og tiltagende Handelsforbindelse
med England, hvor Sønnerne i de rige Kjøbmandshuse desuden
sendtes hen for at opdrages, mere og mere under Paavirkning af
engelske Forbilleder, ligesom ogsaa engelske Klædningsstoffer
blev meget almindelig benyttet. Flere Reisende taler om
Christianias «Londonisering» ogsaa i dette Stykke. Om Damedragten
skriver saaledes Professor Clarke efter Indtrykket fra Selskaber
1 Christiania 1799:
«Damernes Dragt var fuldstændig engelsk og af sidste Mode.
Ved denne Tid optraadte Stiftamtmandens Frue* og en eller to
til med en Slags krøllede «Crop» Parykker, indførte fra London,
og af den Summen, som Fremvisningen af denne nye Mode opvakte,
den Beundring og Misundelse, den fremkaldte, var det klart, at en
livlig Indførsel snart vilde gjøre disse Parykker meget almindelige
blandt de høiere kvindelige Klasser. Enhver Forandring i Dragten,
som foregaar i London, overføres øieblikkelig til Christiania, og
disse Forandringer iagttages og adopteres i Norge med en
Be-gj ærlighed, som for Fremmede er fornøielig at se. Intet vilde
være lettere end at faa dem til at bide paa den mest
ekstravagante Skrøne om, at en eller anden besynderlig, grotesk Mode i
Dragten var indført blandt Londons Fifdamer. Naar der kommer
en Dame fra England, faar hun neppe sat Foden iland, før hendes
Dragt er besigtiget af Byens første Damer, alle ivrige for at
efterligne hver enkelt Del af hendes Pynt» (Travels X, S. 455—S^)-
* Kirsten, Kaas f. Nielsen, gift med Jemverkseier Conrad Clauson paa
Bærum og anden Gang med Stiftamtmand Fr. Julius Kaas.
Collett: Gamle Christiania-Billeder. I4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
