Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆK AF LIVET I DET ATTENDE AARHUNDREDE
.r -’’beF’" ~’
Han flyede nu til «Kongens Naade og Clements for denne sin
Uforstand». Statholder Trolle erklærede i sin Paategning paa
Andragendet, at det var klart, «at hiint Spærlagen hverken er
brugt for modvilligen at overtræde det kongelige Mandat eller for
at vise nogen Hoffærdighed, men for at spare», saa Ansøgeren
havde netop handlet i Paabudets Aand. Statholderen ansaa derfor
Søgsmaalet ubeføiet, men da han ikke dristede sig til at afgjøre
Sagen paa egen Haand, indstillede han den til Kongen, som
formodentlig har eftergivet Mulkten.
Det var forbudt at lade Bryllupsfesten vare mere end én
Dag, men saa holdt man ogsaa paa med Maaltider, Sang og
Dands til langt paa Nat eller til den lyse Morgen. Og det var
aldeles ikke frit for, at man ogsaa turede et «Anden Dags
Bryllup» hos det nygifte Par. Man hører saaledes fra Slutningen af
forrige Aarhundrede tale om Brudens «Anden Dags Kjole», som
var beregnet netop paa en saadan Fest. Musikken besørgedes af
Stadsmusikanten, som med sine Folk havde Eneret til at musicere
ved Barseler, Bryllupper og andre festlige Sammenkomster. Ved
Bordet blev der sunget Drikkeviser og andre Sange, hvorhos
Dagen, ialfald i de høiere Kredse, gjerne forherligedes ved trykte
Bryllupsvers.
Disse kunde være forfattede af en Slægtning eller god Ven,
men almindeligvis leveredes de af en af Byens Leilighedspoeter,
en Studiosus eller en af Skolens Hørere, som besteg Parnasset
for Betaling.
Af saadanne trykte Bryllupsdigte fra Christiania haves endnu
adskillige i Behold. De optager gjerne to eller tre Foliosider og er
ligesaa poesiløse og trivielle, som de er lange. I Regelen et
Sammensurium i høitravende Hyrdestil, hvori haartrukne Ordspil med
Brudeparrets Navne og Billeder og Vendinger fra Bibelhistorien
eller den græsk-romerske Mythologi er blandet med Udgydelser
om brændende Kjærlighed og Parrets Dyd og øvrige
Fuldkommenheder. Og midt i al denne Dydsirethed træffer man ikke
saa sjelden paa temmelig slibrige Hentydninger. Af Hensyn hertil
blev det derfor i 1747 indskjærpet, at alle saadanne
Gratulationsvers først skulde underkastes Biskoppens Censur, men meget kunde
dog fremdeles passere uden at støde an mod Datidens Opfatning
af, hvad der var god Tone. Første Side indeholder Tilegnelsen
til Brudeparret i sirlige og højtidelige Former, som f. Eks. følgende:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
