Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s––––––––––––’MseK’
de betydeligste Udgifter. At faa, hvad man kaldte «en hæderlig
Begravelse,» var Gjenstand for alles inderlige Ønske, og Troels
forklarer i «Barselstuen» (iste Akt, iste Scene) dette derhen, at
naar en stakkels Kone har mistet sin Mand, tilsiger Moden, at
»hun skal udstaffere det døde Legeme, betrække alle Vægge,
Stole, Stuepiger, Kokkepiger, Ammer, Kuske og Heste, med et
Ord, hun skal gjøre saadan hæderlig Begravelse, at hun har intet
tilbage at føre et hæderligt Levned med.» Ligesaa hos osl
Skifteforretningerne i Christiania i forrige Aarhundrede viser
regelmæssig, at der ved Begravelser anvendtes ganske uforholdsmæssige
Bekostninger, især til ydre Pomp og Pragt med et stadseligt Optog
gjennem Gaderne, Sørgedragter for Familien og hele Tjenerskabet,
Traktement og splendide Drikkepenge og Honorarer til høire
og venstre, Vokslys og sort Flor til Kirken samt andre festlige
Tilstelninger, hvormed man mente at vise den Afdøde Ære.
I en saadan høitidelig Ligbegjængelse med Tilbehør af
høi-travende Ligvers og Gravskrifter fandt Tidens Smag for det
Stadselige, det Prunkende og Gravitetiske et slaaende Udtryk.
Tidligere synes man at have lagt mere Bræt paa Gjæstebudsliv
i Sørgehuset. Det var i den Tid, det endnu var tilladt at holde
«Vaagestue», saalænge Liget stod over Jorden. Saadanne
Vaage-stuer var nemlig forbundet med Traktering og Lystighed gjennem
flere Dage, hvorom Holberg fortæller (Epistel 226), at i hans
Barndom «bivaanede man med langt større Lyst og Fornøielse
Vaage- og Sørgestuer end nu om Stunder Bryllupper. Jeg erindrer
mig i min Barndom, hvilken Glæde det var for mig og andre,
naar vi fik at vide, at et af vore Naboers Børn var død, thi derpaa
fulgte mange gode, fede Dage.» Men ved en Forordning om
Begravelser af 7 November 1682 blev Vaagestuer forbudt, og om
de end ikke overalt blev ganske afskaffet, saa indskrænkedes de
dog i Regelen til den sidste Nat før Jordefærden
Ved den samme Forordning og senere Bestemmelser søgte
Regjeringen ogsaa at sætte en Stopper for den Overdaadighed,
som udfoldedes ved Begravelser, hvorved mange, som det heder,
«over deres Evne forsætte deres Midler, at de det seent eller aldrig
kan forvinde». Saaledes blev det nøie foreskrevet, hvilken Pynt
man kunde tillade sig til Ligsvøbet og Ligkisten, og det forbødes
at traktere med Mad, Drikke eller Konfekt baade før og efter
Ligbegjængelsen. Kun de høieste Rangklasser skulde have Lov
til at «drage» Ligstuer, Karrosser og Heste (med sort Tøi), og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
