Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Højtideligheden Portrummet var bestrøet med Granbar og
smykket med en Allé af friske, unge Grantrær, og udenfor
Sørge-huset saavelsom i de Gader, hvor Ligtoget skulde gaa, var der
efter gammel Skik strøet Granbar. Ved et Reskript af 25 Juni
1783 blev det imidlertid forbudt baade at illuminere Aftenen før
Begravelsen og at strø i Gaderne, det sidste, fordi Granbaret ofte
blev liggende i flere Dage, hvorved Gaderne blev urene.
Granbar-strøningen har dog som bekjendt delvis holdt sig lige til vore Dage.
Ligvognen, fra hvis Himmel sorte Gardiner og Festons hang ned,
blev trukket af to — undertiden fire — ligeledes med Sort behængte
Heste, der lededes af sørgeklædte Kuske. Foruden vedkommende
Ligbærerlaug * fremmødte Disciple af Christiania Latinskole for at
synge ved Graven mod en vis Afgift, der oppebares af Skolen.
Ved finere Begravelser var det ogsaa Skik, at nogle
Latinskole-gutter gik og holdt i Snipperne paa det Fløielsklæde, som hang
ned fra Vognen eller Kisten. I Aaret 1800 lagdes imidlertid
Latinskolens Forpligtelse til at udføre «Sangopvartningen» og den
dermed forbundne Afgift over paa Christiania Vaisenhus, hvis Gutter
udførte Sangen ved Begravelser lige til Aaret 1876, da der
oprettedes et fast Sangkor af voksne Mænd.
I Begyndelsen af forrige Aarhundrede holdtes der Ligprædikener
over de Afdøde, formodentlig i Kirken, og disse Taler kunde være
overmaade lange. Professor Wil se beretter om en, som Biskop
Deichmann i 1719 holdt over den rige Kjøbmand Tøger
Eriksen Grøn og som paastodes at være betalt efter Længden, at
den varede i fire Timer, hvilket dog rimeligvis er en Overdrivelse*.
Paa Wilses egen Tid var Ligprædikener gaaet af Mode, men ved
Begyndelsen af vort Aarhundrede var de atter kommet i Brug.
Fra Aaret 1769 har man Oplysning om en Begravelse, hvor
Udsmykningen af Sørgehuset var mere end almindelig stadselig.
* Et «Ligbærer-Kompagni» oprettedes i Aaret 1695 af endel Borgere og
forestodes af en Oldermand med to Medhjælpere. Ifølge den af Magistraten
approberede Fundats af 29 Juni 1695 kunde enhver skikkelig Mand optages
i dette Laug mod et vist Indskud, og Medlemmerne havde ved Begravelsen
Ret til at benytte Laugets «Prydelser» (Ligvogn, Marskalkstave etc.). Alle
dets «Brødre» var forpligtet til at følge ved Begravelser, og tillige, om det
forlangtes, at bære Kisten. Senere fik man flere Bærerlaug, første og andet
Kjøbmandslaug, Smedenes Laug o. s. v.
* Wilses Reise-Iagttagelser I, S. 174; Prof. L. Daae: Det gamle Christiania,
2den Udg. S. 63.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
