Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og tillige adskillig Hasard. Ifølge Jacob Aalls «Erindringer»*
hændte det, at hele Formuer paa denne Maade blev bortspillet.
Haand i Haand med den Nydelsessyge, som ved disse Tider
grasserede i vor By, gik en ikke ringe sædelig Slaphed, hvorom
Fru Dunkers Erindringer fra «Gamle Dage» paa mange Steder
bærer Vidnesbyrd. Det religiøse Liv pulserede i denne
Rationalismens Tidsalder overmaade svagt, og Kirkerne stod næsten
tomme. Da Clarke en Sommer-Søndag overvar Gudstjenesten i
Vor Frelsers Kirke, var der ikke 20 Personer forsamlet i den.
Endel af de Udlændinger, som har skrevet om Tilstandene
i Christiania for hundrede Aar siden, omtaler den Hovedstadstone,
som herskede i den lille By. Dette er en ganske rigtig Iagttagelse.
Som Sædet for Statholderen og andre centrale civile og
militære Statsindretninger havde Christiania med sin talrige
Embedsstand altid hævdet Fortrinnet mellem Norges Byer som et Slags
Hovedstad. Dertil kom den livlige Handelsforbindelse med
Udlandet og navnlig med England, hvor Velstandsmændene sendte
sine Sønner over for at opdrages, og hvorfra Byen i flere
Henseender, i Frihedstrang, i literær Smag*, i Moder og Sædvaner,
modtog saa kraftige Impulser, at den fik Ord for at være
«lon-doniseret». Af alle fremmede — skriver den ovennævnte Professor
Mallet — «er Englænderne de, med hvem Nordmanden
sympathi-serer mest. Han betragter dem som den første Nation næst efter
sin egen. De Danske forekommer ham altfor flegmatiske og
maaske altfor begunstigede; Tyskerne giver sig en altfor overlegen
Mine; Franskmændene er for lette, Hollænderne for økonomiske
og optagne af sin egen Interesse. Det er altid i England,
Nord-mændene nedsætter sig, naar de drager udenlands, nogle for at
tjene sig en Formue, andre for at forøde den, de har»***. Blandt
* 2den Udg. Christiania 1859, Side 78—79.
** Tullins Forfatterskab er som bekjendt stærkt paavirket af engelsk Literatur.
*** Mallets Reise, S. 229; jvfr. «Madame Ø/s» Reisebreve, Skiil. Mag. 1857
S. 171, Clarke’s Reiser S. 265 o. fl. St. samt Mag. Niels S. H. Blochs
Reise, Kbhn. 1808. Den sidste skriver: «Lyst til engelsk og alt, hvad der er
engelsk, kunde man næsten kalde Arvesynden i det søndenfjeldske Norge».
At Sympathien for England i Slutningen af Aarhundredet tillige fandtes
nordenfjelds, fremgaar dog af Clarke’s Udtalelser om Trondhjem (S 265):
«De sang «Rule Britannia» i hvert Selskab; deres Huse var udstyret med
engelske Billeder, og engelske Aviser laa paa deres Borde. Nordmændene
vilde have slaas for England som for sit eget Land.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
