Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tobaksrøg indhyllede Spillere, naar de bærer Aftensmaden om
til dem. Enhver forlovet Pige er kommet ud af Mændenes
Behage-kreds, og hvad værre er, de fleste tror sig af den Grund hævet
over en gjensidig Artighed, og den Kjønnet eiendommelige Trang
til at vække Behag bliver udelukkende til Skade for Omgangen
rettet paa en enkelt Gjenstand. Dog maa jeg ogsaa for at være
retfærdig omtale det gode, hvoraf lykkeligvis den Reisende selv
ved sin Indtrædelse i denne nye Verden gjerne faar et behageligt
Indtryk. Den kvindelige Dannelse har i de nyere Tider i det
hele taget faaet et høiere Sving. Man elsker Musik og er i den
Henseende ikke uden Smag; et eller to Privattheatre beskjæftiger
Ungdommen, giver den Anstand og en passelig Ugenerthed».*
Om den Virkning, den stærke udenlandske Indflydelse øvede
paa Befolkningens Karakter, udtaler enkelte fremmede Forfattere
sig ikke ubetinget gunstig. Alle synes at være enige om
Christianiensernes overordentlige Gjæstfrihed, og i flere
Reiseskildringer tales der om deres Tjenstagtighed, Høflighed og
velopdragne Væsen. Men Rosen er ikke altid ublandet.
DeLatoc-naye,** som tilbragte en Jul paa Fladeby, finder, at Selskabstonen
var vel larmende, og andre ser i den Maade, hvorpaa
Forekommenheden og Artigheden ytrede sig, for meget af
Komplimenter, medens de savner noget af Folkets Oprindelighed og friske
Umiddelbarhed.
Professor Clarke anstiller en Sammenligning mellem
Trond-hjems Indbyggere og Christianias. Trøndernes Maade at være paa
har i høi Grad tiltalt ham, men hos Christianiamanden har han fundet
«mere af en Verdensmand og en Sprade, som ofrer sit eget Lands
gode, gamle Dyder for andre Nationers Daarskaber og Kapricer.»
«Christianienseren», skriver han, «gjør en Fest saa prægtig, at
Gjæsten maaske beklager, at han blev indbudt, hvor alt siger
ham, at han betragtes som en Fremmed, og endda gjøres der
Undskyldning, fordi han ikke er blevet beværtet med et endnu
kostbarere Gjæstebud. Indbyggerne i begge disse Byer er gavmilde
* Vargas Bedemar: Reise nach dem hohen Norden ... in den Jahren 1810,
1811, 1812 und 1814, I, Frankfurt a. ML 1S19, S. 34 o. flg. Om denne Mand,
der i 1814 blev Kammerherre ved Kong Christian Fredriks Hof, se «Det
gamle Christiania» S. 359, 368 og 394.
** Promenade d’un Frangais en Suéde et Norvége par de Latocnaye, II,
Brunsvick 1801, S. 227 o. flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
