Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dage, som Ilden har levnet i dette Forretningsstrøg, formindskes
Aar for Aar ved Nedrivning for at give Plads før større og
bekvemmere Bygninger.
Christian IV havde ved Byens Anlæg truffet flere priselige
Forføininger for at forebygge, at Ilden tog Overhaand. Han havde
anlagt Gaderne i rette Linier, forholdsvis brede og med retvinklede
Skjæringer. Hans Plan var, at Christiania skulde bygges af
Grundmur eller Bindingsverk, og Opførelsen af Hø- eller Kornlader
i Byen blev paa det strengeste forbudt. Men Murplanen strandede,
som vi har seet, uheldigvis paa Osloborgernes Uformuenhed til at
bygge af det kostbarere Stenmateriale, og han maatte modstræbende
give Tilladelse til under visse Vilkaar at bygge af Træ. Følgen
var da en blandet Bebyggelse, og selv inden Byens egentlige
Kjerne, hvor der hovedsagelig laa Gaarde af Mur- eller
Bindingsverk, fandtes der alligevel nok af ildsfarlige Bygninger, idet specielt
Baghusene ofte var opført af Træ.
Paabudet om, at Tagene skulde bygges høie, for at Gnister
og Brande kunde glide nedover dem uden at fæste sig, var ogsaa
af tvivlsom Nytte, da Ilden, naar den først havde fænget i saadant
høit, utæt og luftigt Reisverk, netop der fandt den kraftigste
Næring. Vistnok befaledes det, at de Bygninger til Gaden, som
ikke havde Brandmur paa Siderne, straks skulde forsynes dermed,
men med den Slags Paabud tog man det i hine Tider ikke saa
nøie. Det sandsynligste er, at det i saa Henseende blev ved det
gamle, og naar Byen desuagtet i de første 60 Aar efter sit Anlæg
var forskaanet for nogen større Brand — derom findes ialfald i de
nu bekjendte Kilder ingen sikker Efterretning — da skyldes dette
upaatvivlelig mere den gode Lykke end gunstige Bygningsforhold.
Nogen Brandanordning havde man dengang ikke. Bergen
var den første norske By, som fik en saadan — i Aaret 1675 —,
men først den 24de Februar 1714. efterat Christiania havde lidt
under Følgerne af tre svære Ildebrande, udstedtes en lignende
Forordning for denne By.
Med Brandvæsenet var det saaledes, navnlig i de ældste Tider,
meget daarlig bevendt. Det henhørte dengang under Magistraten
og forestodes ialfald i Slutningen af det 17de Aarhundrede af en
Brandmester, som indøvede et lidet Korps af Brandsvende og
bistodes i Brandtilfælde af Byens tvende Borgerkompagnier.
Slukningsredskaberne var imidlertid yderst tarvelige. Man havde ikke
Sprøiter med Vandslanger — saadanne indførtes i Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
