- Project Runeberg -  Gamle Christiania-Billeder / Med 164 illustrationer /
253

(1893) [MARC] Author: Alf Collett
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kommet paa bar Bakke ved at Ilden havde ødelagt hans Hus og
alle eller Størsteparten af hans øvrige Eiendele.

Den første større Brand, hvorom man har Efterretning,* var
ikke noget Tilfældets Verk, men beroede paa en frivillig Handling
og rammede heller ikke den egentlige By. Det var den Side 20
omtalte Brand af 1658, hvorved Forstæderne efter Statholder
Niels Trolles Befaling blev raseret.

Branden af 21 April 1686 var den næste og i Udstrækning
den største, som nogensinde har rammet Christiania. Ifølge Klokker
B. Svendsens Optegnelser opstod den ved at Lynilden slog ned
i Hellig Trefoldigheds Kirken, smeltede Klokkerne og antændte
Kirkens Skib, der nedbrændte paa endel af Murene nær. Sikkert
er det, at Ilden begyndte i det vestlige af de fire «Kvarterer»,
hvori Byen var delt, og efter Vicestatholder Just Høegs
Indberetning til Kongen lagde den «aldeles uformodentlig paa nogle
faa Timer den tredie Part af Byen og den skjønne Kirke i Aske,
hvorved de fleste af dem, som Ulykken traf, fast ganske mistede
deres bedste Midler og Formue.» Paa Ansøgning blev derfor
64 brandlidte Familieforsørgere tilstaaet Fritagelse for alle Skatter
indtil Udgangen af Aaret 1689.

Ved denne Brand gik saagodtsom alle Bygninger vestenfor
og nordenfor Torvet ved den nuværende Johanneskirke op i Luer,
deriblandt Latinskolen, og hvad der stod igjen af de 10 Kvartaler
mellem Øvre Slotsgade, Stadsvolden og Akershus, nemlig nogle
faa Huse paa «Kontraskjæret», blev faa Aar efter nedrevet for at
skaffe mere aaben Plads om Fæstningen. Siden den Tid har
Raadhusgaden dannet den sydlige Grændse for denne Bydel.

Der gik ikke mange Aar hen, inden Christiania atter
hjemsøgtes af en Brand, der ødelagde betydelige Værdier, men heldigvis
ikke fik saa stort Omfang som den forrige og derhos rammede en
mere velstaaendé Del af Befolkningen. Natten mellem den 25 og
26 Juli 1694 opkom Ild i Borgermester Johan Petersen
Bergmanns Gaard, der synes at have ligget i Kvartalet mellem
Raadhusgaden, Kirkegaden, Kongens Gade og Toldbodgaden.
Fra Borgermesterens grundmurede Gaard, som formodentlig har

* Da det gamle Raadhus paa Hjørnet af Raadhusgaden og Dronningens Gade
saavelsom Nabohusene, <Magistratsgaarden> i Dronningens Gade og No. 9 i
Raadhusgaden, alle bærer Aarstallet 1647, er det sandsynligt, at dette Strøg
kort forud er brændt ned.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/christiani/1893/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free