Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
og maatte, udasede som de var, atter ned til Brandstedet og hjælpe
til at rive ned de endnu brændende Bjælkevægge. Blix roser
forøvrig Borgerofficererne og Brandvagten, men især dog
Magistraten, som bestod af Præsident Heins, Borgermester Glad og
Raadmændene Niels Roil og Ole Christensen. Han siger
om dem, at de havde «i alle Maader giort deres Devoir og saaledes
acquiteret sig, som det sig en forsigtig, activ og vigilant Magistrat
vel egnede og anstod.»
Medens Borgerskabet var optaget af Branden, havde der
været Tyve paafærde. Herom beretter Blix, at «onde Mennisker
og Canaillet fra alle Kanter i denne af Volde og Porte blottede
By har ilde bestaalet samtlige Byens Indvaanere, saavel deris
Gods, som blev reddet i de afbrente Qvarterer, som andres, der
frygtede, at Ilden skulde naae deres Qvarterer og Huse».
Branden af 1708 gav Stødet til flere Foranstaltninger til
Forebyggelse af Ildsvaade. Blix gav straks paa Slotslovens Vegne
Magistraterne i Rigets Byer Befaling til efter Samraad med Stedets
bedste Borgere at indkomme med Forslag om, hvorledes
Brandvæsenet paa ethvert Sted bedst skulde indrettes, og det var
sandsynligvis denne Forføining, som foranledigede, at Christiania
i 1714 endelig fik sin første Brandanordning. For Bebyggelsen
af det afbrændte Strøg bestemtes det, at der ikke maatte
gjen-opføres Huse af Træ, og at Søboderne skulde flyttes længer ud,
hvorhos det blev forbudt at opføre noget Bolverk eller lægge
Oplag af Trælast og Ved mellem Søboderne og Byen.
Med Brandredskaberne og navnlig Sprøjterne, som havde vist
sig lidet hensigtsmæssige, blev det derimod i lang Tid ved det
gamle, og først i 1720 sees der at være anskaffet en tredie
Kobber-sprøite. Kommerceraad Collett, som selv eiede en liden
Haand-sprøite, nærede saa liden Tillid til Byens Sprøiter, at han i 1710
bestilte sig en ny, større og bedre fra Hans Stuve i Kjøbenhavn.
At man med den Tids Brandredskaber stod saagodtsom
magtesløs ligeoverfor enhver Ildebrand, som fik Tid til at udbrede
sig i et med Træhuse bebygget Strøg, fik Christiania atter at
føle i Aaret 1713, da der den 23de Juli opkom Ild i den øvre Del
af Byen, i et Kvartal, som bestod af bare Træbygninger. Varmen
fra de antændte Huse var her saa stærk, at man ikke kunde
komme dem nær med de usle Sprøiter, og hele Kvartalet, 12 Huse,
strøg derfor med. De tilstødende Kvartaler var i stor Fare, men
reddedes dog, fordi det var blikstille.
Collett: Gamle Christiania-Billeder. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
