Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meren, var Welhaven en af deres hyppige Gjæster, og den vakre
Natur ved Ekeberglien med sin
— — Udsigt til de fjerne Strande,
hvor Solen leged over stille Vande
med brede Straalebrud og gyldne Blink,
er oftere behandlet i hans Digtning.
Lidt senere blev en anden af vore Digtere, Henrik
Wergeland, fastere knyttet til denne Egn. Begeistret over den smukke
«Udsigt over Fjorden og Akershus og Byen og Landet» kjøbte han
Vaaren 1838 for det Honorar, han havde faaet for «Campbellerne»,
en Hytte i «nordre Grønlien», et Stykke oppe i Aasen, nær ved
Alunverket. Grunden med en liden Haveflek fæstede han for
6 Spd. om Aaret. Hytten var, skriver han i «Hasselnødder», «af
ægte Sort, liden og skrøbelig i høieste Grad». Han bød 400 Spd.
for den, fik den paa Stedet og flyttede ind Dagen efter, og herude
i Grønlien var det, som bekjendt, at han vandt sin Brud. Ved sit
Giftermaal i April 1839 skilte han sig atter ved Hytten, og denne
blev med tilhørende Grund ,senere indkjøbt af Alunverkets Eier,
som i 1847 solgte Huset til Bortflytning.
I Aaret 1831 blev det gamle Alunverk af Skiftekommissionen
i det Collettske Handelshus’s Opbudsbo solgt ved Auktion til
Londonerfirmaet Pelly & Co, som nogle Aar derefter afhændede
det for 3350 Spd. til Borgerritmester, Grosserer Jacob Meyer.
Denne kjøbte i 1838 den mellem Veien og Loelven beliggende
Grund, der senere er kaldt «Loengen»,* og hans Søn, Konsul
Lorentz Meyer, som af sin Fader fik overladt Alunverket til
Beboelse, forøgede Eiendommen ved Kjøb af en betydelig Del af
Skoven paa Ekebergs vestlige Skraaning, lige henimod Bækkelaget.
Lorentz Meyer nedrev Verkets gamle Hovedbygning og
opførte ved Grønlien den smukke, hvidpudsede Gaard, som
enhver Christianiaboer vil erindre fra 1850-, 60- og 70-Aarene, da
den med en grønklædt Bjergvæg til Baggrund lyste En saa
vakkert imøde ved Indsejlingen paa Bjørviken. Ved
Smaalens-banens Anlæg, der nødvendiggjorde en Omlægning af Ljabroveien,
* Bestaaende af endel af Saxegaardens Jordvei samt den tidligere omtalte
Tolderløkke, paa hvilken Saxegaardens Eier, Høiesteretsassessor Lorentz
Lange, i 1831 havde faaet kgl. Skjøde. For disse store Grundstykker
betalte Jacob Meyer Lange 4000 Spd
Collett: Gamle Christiania-Billeder. jg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
