Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRØNLAND, LAKKEGADEN, LAKKEGAARDEN
“ ^teeV" ’ -
3. Grønland, Lakkegaden, Lakkegaarden.
Ved Grønland forstaaes almindelig hele Strækningen fra
Akerselven ud til Bodsfængslet og den nu overmurede Hovindbæk ved
Schweigaards Gade, men det egentlige Grønland er Stykket fra
Elven til Bækkegaden, hvor tidligere Lillebroen førte over
Tøien-bækken, som nu ligeledes er overhvælvet i Kloak. Strøget derfra
til Hovindbækken, hvor Oslo begynder, hed allerede i Middelalderen
Leret, og Broen, som forbandt Leret med Oslo, kaldes paa det
førnævnte Oslokart fra 1743 Klosterbroen, sandsynligvis et gammelt
Navn, som skriver sig fra det der beliggende Nonneseter Kloster.
Da Christiania blev anlagt, laa Markerne paa Grønland, der
gjennemskares af den Vei, som nu udgjør Grønlands Hovedgade
og fortsatte sig langs Elven op forbi Delen Gaard (senere
Lakkegaarden), under Kronen, som overlod Brugsretten til disse Marker
til Kantsler Jens Bjelke (f 1659) for hans Livstid, og de var da
kun beboet af nogle ganske faa «Strandsiddere». Søen gik
dengang op ikke langt fra Grønlandsveien, og endnu ved Midten af
forrige Aarhundrede overskyllede den fremdeles ved høit Vande
Tomterne ovenfor den nuværende Schweigaards Gade.
I Aaret 1666, tolv Aar efter at dette Strøg ved Anlægget af
Vaterlands Bro var kommet i direkte Forbindelse med Christiania,
boede paa Grønland, hovedsagelig ved Lakkegaden, 21 «Opsiddere»
(med 5 «Husmænd») i ligesaa mange smaa Huse,* og i et Mandtal
for 1712 nævnes som bosiddende sammesteds 23 Skatydere, men
i 1720-Aarene solgte Kongen endel Tomter langs Lakkegaden og
Grønlands Gade, og tyve Aar senere var begge Sider af disse Gader
bebygget i en næsten sammenhængende Husrække lige hen til
Broen over Tøienbækken. Derimod var der fremdeles store Huller
i Bebyggelsen langs Veien gjennem «Leret», og først i Begyndelsen
af vort Aarhundrede begyndte der at reise sig Huse paa Stykket
mellem den nuværende Platougade og den saakaldte Munkekloster
Gaard (Leret No. 73).
Til Veien fra Oslo til Vaterlands Bro benyttedes i Aarene
mellem 1779 og 1781 en merkelig Veifyld, nemlig Brudstykker
* Titus Biilckes Mandtal af 1666, i Rigsarkivet; jvfr. Y. Nielsen: «Jens Bjelke
til ØstraatJ, Christiania 1872, S. 387.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
