Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§"
skaffet sig Springvand gjennem en lang, separat Afstikkerrende
fra Fæstningens og Byens Vandledning ved Fredensborgveien.
Der var fremdeles et Orangeri med Rosmarintrær, Myrter,
Laurbær-trær, Cypresser og Orangetrær, alle efter Datidens kunstlede
Smag saavidt mulig tilstudsede i Form af Pyramider, Pagoder eller
andre Figurer.
Da Fredrik V Sommeren 1749 besøgte Christiania, og
Akershus Slot var saa forfaldent, at Kongen ikke kunde bo der,
tog han ind hos General Hausmann. Men det regnede ustandselig,
medens han boede der (fra 3die til 16de Juni), og da Forstaden
Vaterland, som et Øievidne, Biskop Erik Pontoppidan, bemerker,
«i de regnagtige Dage svarede dobbelt til sit Navn, formedelst
den nedrige Situation», valgte Kongen efter en liden Tur til
Fredriksstad og Fredrikshald et andet Logis i selve Byen, nemlig
Feltmarskalk Arnoldts Gaard (nu Finantsdepartementets Lokale).
General Hausmann døde barnløs 1757 som uen sidste Mand
af sin Slægt, hvorefter Gaarden kom til den ovennævnte General
Mangelsen, der var gift med en rig Dame fra Trondhjem.
Catharina Bygball, en Halvsøster af den bekjendte Legatstifter
Thomas Angell. Deres eneste Barn, Ide Sophie Mangelsen,
ægtede den under Oslo Ladegaard nævnte Stiftamtmand Storm,
hvis Datter var Grev Herman Wedel-Jarlsbergs Moder.
Senere eiedes Mangelsgaarden efterhaanden af Iver Anker,
Bernt Anker og Eventyreren Carl Ingmann Mander fe ldt, som
herfra i Gustav III.s Dage drev sine svenske Intriger. Derpaa
kom den i 1796 til daværende Oberstløjtnant, senere Generalmajor
C. Fredrik Bielefeldt, i hvis Tid der oprandt en ny
Giandsperiode for Stedet, idet Bielefeldt indrettede sig der med megen
Pragt, betrak Væggene i de store Værelser med Silkedamask,
holdt glimrende Fester og havde Modtagning hver Onsdag. Der
var, fortæller Fru Dunker, «Dands, Kaproning, endog af Damer,
Caroussel og mange Slags Lystigheder». Men denne Herlighed
varede ikke mange Aar. I 1800 afhændedes Gaarden til Enken
efter Provst Peter Bendeke i Ringsaker, der igjen i 1812 solgte den
til Byens Fattigvæsen for at indrettes til Tvangsarbeidsanstalt.
En saadan var i Anledning af Prinds Christian Augusts
Afreise fra Christiania den 29 December 1809 besluttet oprettet til
Erindring om denne afholdte Prinds, og dertil var privat indsamlet
31,625 Rdl., der senere forøgedes ved Tilskud af Fattigvæsenet
og betydelige Pengegaver af Kong Carl Johan. Ved Bygningens
Collett: Gamle Christiania-Billeder. \g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
