Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
c___________
*r
GRUNERLØKKEN
sattes senere med store Murbygninger opover hele Sletten, livor
det ene regelmæssige Kvartal har skudt i Veiret efter det andet,
paa enkelte Steder afbrudt af store beplantede Pladse, deriblandt
den anselige Park «Birkelunden,» som i 1882 foræredes Kommunen
af Grundeieren Ritmester Thorvald Meyer. Paa den egentlige
Griinerløkkes Terræn bor nu ikke langt fra 20,000 Mennesker
eller ligesaa mange som i hele Christiania med Forstæderne i
Aaret 1825. Ingensteds i vor By faar man et saa slaaende
Indtryk af dennes overordentlige Udvidelse og Fremgang i Folketal
i den sidste Menneskealder som i Grtinerløkkens lange, med
tre-og fireetages Gaarde bebyggede Gader.
Til den nye Bydel fører i Nord Beierbroen over ved «Hjula
Væveri». Paa det med Christiania Kommunes Femtiaarsberetning
1837—87 fulgte Kart fra 1794 og 95 og flere Steder kaldes den
«Weyerbroen», men neppe med Rette.
Det er uden Tvivl den samme Bro, som nævnes i en Drabssag
fra 1671. I Christiania Bythingsprotokol for dette Aar berettes,
at Byens Skarpretter («Mestermanden») Anders Pedersen Hvidløch
den 30 Juni 1671 sad paa Ullevold, da hans Søn kom løbende
derop og sagde, at der var saa mange Fanter hjemme, som truede
«Moder», og da Skarpretteren kom til sit Hjem, var der 3
fremmede Karle med 3 Kvinder ved hans Hus. Der opstod Skjænderi
mellem Skarpretterens Familie og Fanterne, hvorunder en af de
fremmede Kvinder udstødte Trusler, men endelig fik man de
ubehagelige Gjæster jaget paa Porten. Kort efter fik imidlertid
et af Skarpretterens smaa Børn pludselig ondt og døde, hvorfor
Skarpretteren skyndte sig efter Fanterne, som løb foran ham
opover mod Sagene og over den derværende Bro for at naa
Skoven. Tæt ovenfor Broen tog han dem igjen og slog den
Kvinde, som havde truet, ihjel med et Økseskaft. Skarpretteren
blev ved Underretten dømt fra Livet og formodentlig henrettet.
Et af Vidnerne til Drabet var Anders Beier (ogsaa skrevet Beyer),
som i 1677 eiede en Kornmølle ved Sagene, hvorfra han leverede
Mel til Akershus Fæstning. I 1743 eiede Børre Beiers Enke et
Hus tæt ved Hammergaarden straks nedenfor Beierbroen.
Paa det Side 165 gjengivne Stentryk fra 1830-Aarene er
Broen fremstillet som en smal, tarvelig Træbro. Den opførtes fra
nyt af i 1837.
—n~&-—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
