Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
c.
var foregaaet adskillig ulovlig Tilegnelse af Bymarkens Grund,
idet blandt andet enkelte Løkkeeiere havde brugt at tage sine
Gjærder ned om Høsten og ved Opsættelsen om Vaaren flytte
dem længer ud paa Marken. Denne Trafik havde dog Magistraten
stoppet ved, at den lod Løkkerne opmaale til Erlæggelse af
Løkkeskat, og siden var det strengt blevet overholdt, at Løkkerne
ikke skiltes fra Bygaardene.
De misfornøiede Borgere gav sig imidlertid ikke tilfreds med
dette afvisende Svar, men indsendte i 1719 en Forestilling til
Kongen, hvori de klagede over, at nogle Medborgere tilegnede
sig «Herligheder af Byens Udmark, idet de Aar efter andet, ligesom
deres Formænd skal have øvet, indhegne og indlægge fra Byen
store Høe- og Kornløkker paa de bedste og beqvemmeste Steder,
som kan bære Frugt, saa nu kun skarpe, ufrugtbare Hauger og
Myrer er tilbage, da dog Byen skal være beneficeret og tillagt
Udmark og Fæbede til enhver Indvaaners Fornødenhed». De
ansøgte derfor om, at hele Udmarken igjen maatte blive udlagt
til Benyttelse for alle.
Dette gik dog naturligvis ikke an for de Løkkers
Vedkommende, som efter Bevilgning af Øvrigheden var kommet i privat
Eie, men Sagen henvistes til nærmere Undersøgelse og Behandling
af en i 1723 nedsat Kommission «angaaende Christiania Byes
publique Væsen», der med lange Afbrydelser og skiftende
Medlemmer slæbte sig frem gjennem eri Række af Aar. Kommissionen
kom til det Resultat, at der med Byens Marker «ikke var forholdt
aldeles efter Gavebrevene», og efter dens Forslag blev det ved
et kongeligt Reskript af 25 November 1735 bestemt, at Bymarken
skulde kartlægges og Løkkerne opmaales og takseres til
Erlæggelse af Grundskat til Byen, hvilken Skat for de bebyggede
Grunde paa dens Jorder og Løkker fastsattes til 1 Vs Rdl. for hver
IOO Kvadratalen*
Derimod blev der ikke ved Reskriptet nedlagt noget
udtrykkeligt Forbud mod fortsatte Afhændelser af Byens Mark, og
da Grundskatten ikke var afskrækkende stor, og der af de
ubebyggede Løkkegrunde fremdeles kun svaredes en liden Løkkeskat,
nemlig 1 Skilling for hver 100 Kvadratalen, var der fremdeles
nok af Liebhabere til Eiendomsløkker paa Bymarken. De
indkomne Andragender, hvori den Grund, der ønskedes afstaaet, i
* I selve Byen sattes Grundtaksten til 6 Rdl. for det samme Areal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
