Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Regelen beskrives som «et Stykke øde, ufrugtbar, stenig og klippig
Jord», blev ogsaa fortvæk imødekommet af Magistraten, ogi 1777
satte den endog 6 Grundstykker, som havde været bortforpagtet,
men var faldt tilbage til Byen, paa en Gang til Auktion, enten til
Eiendom eller til Forpagtning paa visse Aar.
Men dette fandt Stiftamtmanden, von Levetzau, var altfor
galt, og paa selve Auktionsdagen nedlagde han Forbud mod, at
Grundstykkerne ved Auktionen opraabtes til Eiendom. Herover
følte Magistraten sig dybt krænket, og den indgav en Klage til
Kongen, hvori det heder, at den Behandling, den havde lidt af
Stiftamtmanden, «ikke passer sig med kongelige Embedsmænd,
men med Flygtninger og Røvere, og er til Prostitution for
Magistraten». Stiftamtmanden afgav imidlertid en Erklæring, hvori
han anførte, at «ingen Bye har større Jorder end Christiania, men
de er alle paa disse sex og nogle faa Stykker nær eiendommelig
overdragne fra Byen, uden at mindste Capital, findes at være
kommen samme til bedste, saa at, istedetfor at Byen deraf aarlig
kunde have 3 å 4000 Rdl. i Løkkeskat, har den nu kun lidt over
600 Rdl., og desuden sættes de fattige Borgere derved i
Forlegenhed, da de ikke kunne have Græsning til en Koe, men maa
søge den over en halv Miil fra Byen».
For saavidt mulig at afhjælpe denne Mangel foreslog
Stiftamtmanden, at de tilbageværende Jorder og de, som ved
Forpagtningstidens Udløb maatte blive ledige, skulde udlægges til
Bymark og besørges indhegnet og dyrket af Magistraten, som
skulde kunne kræve 4 Rdl. aarlig til Bykassen af dem, som der
vilde have sine Kreaturer paa Havn. Dette Forslag bifaldtes
vistnok af Kongen, og Stiftamtmanden fik Befaling til at give
Magistraten en alvorlig Irettesættelse for dens «ulovlige og
egenraadige Foretagende», men Planen blev ikke gjennemført, og
inden Aarhundredets Udgang blev atter endel betydelige
Grundstykker af Bymarken afhændet til Private, dog nu ved kongelig
Resolution.*
Efter den Tid var der ikke meget igjen af Byens Mark, som
kunde sælges eller tages i Besiddelse af Private. Byfoged og
Politimester Wulfsberg skriver i 1804 til Stiftamtmanden, at
* Disse bestod af to Jordstykker ved den bag Korpehaugen liggende gamle Løkke
Steen, der solgtes til Raadmand Lauritz Larsen, og 3 store Jordstykker, der
afhændedes til Raadmand Mostue og forenedes med hans Eiendom
Bolteløkken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
