Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RUSELØKKEN 0
5=^
Lys over den selskabelige Omgangstone og Forholdet mellem
Præst og Menighed i vor Bys Barndom. Vi ser en af Stedets
første Magistratspersoner indviklet i et fleraarigt Kjevleri og
Uvenskab med Sognepræsten, et Uvenskab, som hidrørte fra, at
Borgermesteren ikke vilde følge Præstens Raad i en privat Sag, og at
den ene vilde have Forrangen fremfor den anden. Vi hører om
Borgermesteren, at han oftere var drukken, og at han i et
Trolovelsesgilde i et fremmed Hus, da «Magister Kjeld dandsede fore med et
Glas i Haanden og havde Fordandsen, hel vel beskjænket» springer
op fra sit Sæde, ligeledes med et Glas i Haanden, bringer
Forstyrrelse i de Dandsendes Rækker og søger at tage Ledelsen af
Dandsen fra Præsten. Herover bliver denne saa vred, at han
hæver sit Glas mod ham og truer ham, saa Borgermesterens Hustru
finder det klogest at tage sin Mand ved Armen og lede ham ud*
Vi hører videre om kortvarige Forsoninger og atter
opblussende Strid mellem de to hidsige Mænd, som begge føler sig
gjensidig krænket i sin Værdighed, og hvorledes Kjeld Stub
overiler sig med at negte Borgermesteren Alterens Sakramente og
endog truer med at lyse ham i Band, hvilket dog forhindredes af
Statholderen. I Striden trak Kjeld Stub som bekjendt det korteste
Straa, idet han i 1641 dømtes fra sit Kald og forflyttedes til
Ullensaker, men Lauritz Ruus viser sig paa sin Side som en meget
halsstarrig, uhøflig og i sin gjentagne Drukkenskab raa Mand.
Det taler ogsaa til Stubs Fordel, at det var fra ham, Tilbudene
om Forlig stadig udgik. Om disse Forsøg, hvorved han ved et
Par Ledigheder brugte Klokkeren, Simon Halstensen, til Sendebud
heder det engang, at Præsten ikke kunde faa Borgermesteren i
Tale, «thi her er nogle Fremmede i Stuen hos Fader, og han er
med en temmelig Rus», og en anden Gang fik Klokkeren det
Svar fra Borgermesteren, at «Mester Kjeld vidste, hvor han
boede, og dersom han vilde ham noget, da kunde han gaa til
ham; han var ikke hans Dreng og agtede heller ikke at gaa til
nogen, som sendte Bud til ham, uden til Statholderen.»
* Det maa bemerkes, at det at have Fordandsen var en Ære, hvorpaa der
lagdes adskillig Vegt. — Den her berørte Scene, hvor Uvenskabet mellem
Lauritz Ruus og Kjeld Stub d. 4 Januar 1637 kom til Udbrud, foregik ikke
— som i «Det gamle Christiania» anført — i Borgermesterens eget Hus,
hvor hans Optræden dog i nogen Grad kunde holdes ham tilgode, men i
Lagmand Niels Hansens Hus i (den senere Raadmand) Peder Jørgensens
«Fæstensøl» ; se Christiania Kapitelsbog No. 1 i Rigsarkivet. Jvfr. P. Coucherons
«Bidrag til Kjeld Stubs Historie» i Theol. Tidsskr. 11, S. 458 o. fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
