Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0 MUNKEDAMMEN 0
S ~ ■ ^,(3^ .
paa de Marker og Løkker, som da omgav Byen, men nu i vid
Udstrækning er indlemmet i denne, fandtes en hel Del Damme,
der senere er forsvundet. Det var ikke alene de almindelige
«Gaasedamme», som laa lige ved Gaardene og nærmest var
beregnet paa Fjærkræet, men der laa Damme baade hist og her
længere ude i Marken, undertiden to og tre i Række efter
hverandre. Under Uranienborgbjerget laa der f. Eks. tre saadanne
paa Rad, og paa Terrassen nedenfor Uranienborg og henimod
Incognito-Løkken var der endnu flere.
Enkelte Steder skylder saadanne Damme sit Navn, deriblandt
Munkedammen ved Philipstadbugten, Damløkken, der laa ved
Ridebanen paa Hammersborg, og Damstrædet, ved hvis øvre
Ende der fandtes en Dam, kaldet Billedhuggerdammen. Andre
Damme benævntes igjen efter det Sted, hvor de laa, f. Eks.
Ruseløkdammen, som før er omtalt.
I de færreste Tilfælde havde disse Damme noget synligt
Til- og Afløb gjennem en Bæk; som oftest var de dannet paa
flade Marken ved Kunst. De var som Regel firkantede, aflange,
med græsgrode Kanter, meget tiltrækkende for Gutter, som her
fiskede Firfisler og Karusser paa Knappenaalskroge, men ogsaa
temmelig lumske, da de var dybe nok til, at Smaabørn kunde
drukne i dem, og Bredderne for en stor Del var dækket af
slimede Vandplanter. At ligge paa alle fire ved en saadan Bred og
fange Vandkalve og deslige i et Pottemaal var ogsaa en meget
yndet Beskjæftigelse for Smaagutter, men mangen vil erindre, at
han i den Anledning fik sig en ufrivillig Dukkert.
Aarsagen til, at der omkring Christiania og særlig paa
Bymarken var anlagt saa mange Damme, har vel hovedsagelig været
Egnens tørre Sommerklima og den vandfattige Jordbund, som
gjorde det nødvendigt ved kunstige Reservoirer at skaffe Vand
til Kreaturerne; men de var desuden nyttige til andet Husbehov og
uundværlige for Tilfælde af Ildebrand.
Enkeltvis tjente de — især i de ældre Tider — ogsaa til
Fiskedamme, hvor Eierne havde Karper og anden Ferskvandsfisk
gaaende. Paa General Hausmanns Løkke ved Fjerdingen
(«Mangels-gaarden») fandtes der, som allerede nævnt, Damme, som anvendtes
1 dette Øiemed, og i 1741 anføres blandt Herligheder ved
Zahl-kasserer Petersens Løkke nedenfor Sverdfegerbakken (senere
Grilnings Løkke), at der paa Stedet var fem store Fiskedamme.
Ogsaa paa det gamle Ullevold laa et Par saadanne, og disse var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
