Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PIPERVIKEN
— "’=^say’=
18. Piperviken.
Navnet Piperviken forekommer i Akershus Slots Regnskaber*
lige i Begyndelsen af det syttende Aarhundrede og skriver sig
muligens fra en Piber (militær Musikant), som engang i Tiden her
havde Bopæl. Allerede før Christianias Anlæg fandtes paa
Piper-vikens Fjeldknaus en spredt Bebyggelse, hvor endel Fiskere,
Militærarbeidere og Soldater, tilhørende Garnisonen paa Akershus,
var bosat.
I Aaret 1658 delte Indbyggerne i Piperviken Skjæbne med
de øvrige Forstadsbeboere ved Christiania, idet deres Huse paa
Befaling af Statholder Trol 1 e blev stukket i Brand, men tre Aar
derefter laa her atter 64 tarvelige Træhuse, af hvilke det
kostbareste, tilhørende Peder Skoflikker, kun var værdsat til 30 Rdl.
Hele Forstadens Bebyggelse ansloges dengang til en Værdi af
309 Rdl. (!)
Efter sin Gjenopførelse vedblev Piperviken i næsten to
hundrede Aar at holde sig temmelig uforandret paa det samme
Fattigmands-Standpunkt som tidligere, uden synderlig Udvidelse
til nogen Kant, med en tarvelig Forstadsbebyggelse og
gjennem-skaaret af omtrent de samme uregelmæssige, bakkede Smug, som
endnu den Dag idag vinkler sig frem i det Indre af denne Bydel
og danner en saa skrigende Modsætning til Christian den Fjerdes
gamle, regelmæssige Byanlæg **.
Denne langvarige Stagnation var især begrundet i, at Stedet
laa udenfor Trafikken. Handelsret havde Piperviken ikke, ligesaalidt
som de andre Forstæder, og den vedblev derfor at være beboet
af en fattig Befolkning. Først i 1833 fik den Ret til at drive
«Høkeri og Marketenteri», men egentlig Handelsret opnaaede den
først i 1857. Dertil kom den lige fra Begyndelsen yderst uheldige
Regulering, de mindre gode Forbindelseslinier med den øvrige
* I Rigsarkivet. — Piperviken antages at være det Sted «Gyljande», som
nævnes ved Kong Haakon Haakonsens Kampe med Ribbungerne og Varbelgerne
(P. A. Munch: Norges Historie III, S. 628 og 963).
** I Aaret 1743 anføres ved Beregning af «Formue-, Kop-, Heste- og
Karosse-skatten* kun 21 selvstændige Husholdninger i Piperviken og 44 «ved
Piperviks-stranden», altsaa omtrent samme Antal som i 1661.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
