Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. Præstegaden.
Præstegaden var tidligere tre Gange saa lang som nu, idet
den oprindelig gik fra Søen ved Foden af Piperviksbakken i
en bugtet Linie hen til et Sted omtrent ved den nuværende
Stor-thingsbygnings nordre Hjørne. Underveis optog den kun en eneste
Gade, nemlig den nu forsvundne bratte og krumme
«Sverdfeger-bakke», som kom ned fra Prindsens Gade og Nedre Voldgade.
Ved sit østlige Endepunkt stødte Præstegaden, forinden
Carljohansgade blev oparbeidet, sammen med den her begyndende
Drammensvei og tre smale, tarveligt bebyggede Stræder, der
mundede ud i denne, nemlig Smalgangen (den nuværende
Arbeider-gade), Lille Grændsegade og Krullen eller Stabelkrogen, som fra
Øvre Slotsgade, omtrent ved Kjøbmand Horns Hjørne, vinklede
sig ned til Lille Grændsegade. Stabelkrogen havde sit Navn
efter General F. W. B. Stabeil, hvis Gaard paa Nordsiden laa i
Flugt med Akersgaden, men gik langt frem i den nuværende
Carljohansgades Grund, saa der kun var et smalt, skjævt Smug
mellem dette Hus og Kjøbmand Egers (nu Konsul Samsons) Gaard,
som dengang var en lav, enetages Bygning.
I disse yderst uheldige Gadeforbindelser foregik omkring
1840-og i 1860-Aarene to Revolutioner, som skallede Christiania Luft
mod Vest og fuldstændig forandrede Byens Udseende paa disse
Kanter, der nu ved sin regelmæssige Bebyggelse, sine stadselige
Bygninger og store, beplantede Pladse udgjør dens Pryd. Det
var de vidtløftige Gadereguleringer, som stod i Forbindelse med
Slottets, Universitetets og Storthingsbygningens Opførelse.
Til det kongelige Slot maatte der skaffes en passende
Op-kjørsel fra Byens ældre Dele, og i det Øiemed blev Stabelkrogen
sløifet, adskillige gamle Gaarde nedreves (i 1838), og Østregade fra
Krydset ved Øvre Slotsgade førtes ret ned til Præstegadens Udløb,
hvor den Plads, som senere er kaldt «Storthingsplads» opstod.
Drammensveien blev derefter meget forhøiet og fik Navn af
Carljohansgade, og i 1843 oparbeidedes parallelt med denne, fra
Klingenberg hen til Sverdfegerbakken, den Gade, som nu benævnes
Storthingsgaden.
Den næste store Omdannelse i dette Strøg tog sin Begyndelse
i 1860, da Størsteparten af Kvartalet mellem Sverdfegerbakken,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
