Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
e_________
S"
BYGDØ
■MseV’
Griinings Enke frasolgte i 1845 den førnævnte «Huseiertomt»,
hvis sydlige Del nu heder Eidsvoldsplads, og som udgjør omtrent
den eneste ubebyggede Del af Marselis’s gamle Løkke. I hendes
Tid blev den til Hovedbygningen liggende store Have anvendt til
noget af hvert. Her var saaledes engang Kafé og Restaurant,
med musikalske Underholdninger i en Pavillon, hvor blandt andre
den bekjendte «Harzverein» optraadte, og senere holdtes i Haven
«Koncerter ä la Strausz». En Sommer benyttedes Havetomten
langs Storthingsgaden til Stalde for Artilleriheste.
I Slutningen af 1850-Aarene begyndte Udstykningen i større
Maalestok, og i 1860 solgte Enkefru Griining Hovedbygningen til
Cand. theol. Revers, som indredede den til Pigeskole. Endelig
blev den i 1868 afhændet til Bygmester Clemet Johnsen, som
lod det gamle Hus nedrive og opførte den nuværende Gaard
paa Hjørnet af Storthingsgaden og Rosenkrantzgaden («Hotel du
Boulevard»).
20. Bygdø Kongsgaard
Bygdø laa i sin Tid under det i Aaret 1147 stiftede Hovedøens
Kloster. I 1285 maa den imidlertid være kommet under Kronen,
da Hertug Haakon, den senere Kong Haakon V Magnussen, ved
sit Giftermaal med Prindsesse Euphemia forærede hende Bygdø med
Tilliggende i Morgengave. Men i det følgende Aarhundrede kom
den tilbage til Hovedøens Kloster, idet Euphemias Datter, Hertuginde
Ingeborg, i 1352 skjænkede Klosteret Bygdøen «med Hengsø og
Oksenøer, som ligger derhos, og Bækkelagets Fiskeri»*.
* Hengsøen er den med den egentlige Bygdø nu sammenhængende Eiendom
H engs engen. Oksenøerne, der laa ved Fornebolandets Vestside og i
umindelige Tider har været landfaste, kaldtes i forrige Aarhundrede Store
og Lille Øksenøen, men i vore Dage Storøen og Lilleøen. Hvor langt
nede i Tiden Bygdø endnu har været omflydt af Søen, vides ikke, men
Opgrundingen gaar paa disse Kanter hurtig for sig. Den med
Fornebo-landet nu sammenhængende Snar øen, der tidligere hed Rolfsøen, var
i Slutningen af det 16de Aarhundrede ikke landfast, idet Biskop Jens
Nilssøn i Oslo paa sine Visitatsreiser, naar der var høit Vande, kunde drage
gjennem Rolfsøsundet, der skilte Rolfsøen fra Fornebolandet. Ogsaa i en
langt senere Tid skal den derværende smale Tange undertiden have været
overskyllet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
