Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
laa nogle faa militære Arbeidsskure og Boder samt endel smaa
Huse, hvori der boede (militære) ,.Knegter“, Haandverkere og
andre Folk, som havde Arbeide paa Akershus, og tilvenstre ved
Stranden saaes Slotsbryggen med et Provianterings- og Verishus for
Arbeiderne samt en Bedding, hvor der nogle Aar i Forveien var
bygget Galeier. Længere ude paa Tangen stod en Galge. Her var
det militære Rettersted.
Omkring Akersluis, som med sine Mure, Taarne og takkede
Gavle ragede høit i Veiret paa sin Klippe over Hovedlangens lave
Bebyggelse, herskede en travl Virksomhed, idet Kong Christian lod
udfore vidtløftige Byggearbeider paa Slottet og dets omliggende
Befæstning. Her var Bønder fra Aker og Bærum ifærd med at kjøre
Sten og Kalk frem til Fæstningen, medens Daglonnere,
Haandverkere og Fanger, som var dømt til Strafarbeide, holdt paa at
bryde Sten, bortsprænge Klipper, trille jord og hygge paa Murene.
Det var den ..nedre Fæstning" fra Skarpenorl i Nord til Fredriks
(nu Prins Carls) Bastion i Syd, der var under Opførelse, og
storre Dele af dette Arbeide nærmede sig i 1624 sin Fuldførelse.
Samtidig var Kongen sterkt optaget med at udvide og lorskjønne
selve Slotsbygningen, hvor blandt andet Blaataarnet ved Kirkefløien
netop havde faaet Spiret reist.
Silhouetten af Akershus tegnede sig paa den vel bekjendte vakre
Baggrund af Christianiafjorden, Nesodden. Øerne og
Bærumsfjeldene med sine blaanende Bølgelinjer vel bekjendt. og dog
temmelig forskjellig fra det nuværende Landskab, mere Skov og
langt færre Tegn til Bebyggelse, mere dyster og etistonet, uden
Nutidens rige Mangfoldighed i Liv paa Fjorden og lyslette
Landsteder. som titter frem mellem Løvet i Haverne.
Ved Frognerkilen fandtes dengang ingen Gaard, og formodentlig
var der heller ingen Alfarvei langs efter den Linje, hvor
Drammensveien nu gaar. Strækningen fra Skillebæk til Frognerelven hørte
under Gaarden Frogner, der laa skjult for Øiet oppe i Landet, og
sont endnu i Begyndelsen af forrige Aarhundrede brugte
Skraa-ningen langs Frognerkilen mellem Drammensveien og Søen til
Fæhage.
Paa Bygdø, hvis Skov og Jordvei blev drevet sammen med
Slottets Ladegaard, hvorfor den havde mistet sit gamle Navn og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
