- Project Runeberg -  Gamle Christiania-Billeder / Ny Udgave med omkring 250 billeder og karter, samt flereBilag i Farve- og Tontryk /
17

(1893) [MARC] Author: Alf Collett
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hen til Faabro, hvor Faaelven (nu Lysakerelven) passeredes. En
Vei som denne kunde naturligvis, slet vedligeholdt som den i
Regelen var, vanskelig befares kjorende uden paa Vinterføre. Den
Reisende var her som sedvanlig paa den Tids Veie henvist til at
bruge Hesteryggen.

Efterat nu Kongen havde fastsat Grænserne for den nye By og
optrukket dens Gader paa den Del af Slotsmarken, som laa
nærmest Akershus, bestemte han den 4de Oktober 1624, at ogsaa
Resten af de Akre og Enge, som havde ligget til Slottet „og nu op
til Christiania liggendes erc‘‘, skulde lægges under Byen. Dette har
antagelig været Resten af den egentlige Slotsmark. I il Gjengjæld
fik Akershus Slot til sit Brug udlagt lige saa meget af Oslo Bys
Akre og Enge, hvilket blev Oprindelsen til Oslo Ladegaard.

Ydergrænserne for det Belte, som her henlagdes til Christiania,
gik fra Piperviken (ved Vestbanestationen) hovedsagelig i ostlig
Retning, men i flere Vinkler (vesten- og nordenom Piperviken og
Hammersborg) hen til Akerselven (ved Nybroen) og fulgte saa Elven
nedover til dens Munding1.

Grunden nærmest udenfor Byens Volde blev imidlertid lor en
Del optaget af Forstæderne, og en anden Del blev i 1627 udlagt til
Provsten med flere af Byens Geistlige tii Erstatning for, at de
havde ntaattet afstaa sine Marker ved Oslo til Ladegaard for
Akershus. Borgerne søgte derfor Kongen om yderligere at faa afstaaet
nogle Jorder og Enge i Nærheden at Byen til Bcite ior sine Heste
og Kjør, og dette indvilgedes i 1629, da de sont Vederlag for, hvad
de havde mistet ved Oslo, af Nonnesæter Klosters Gods fik udlagt
Gaardene Store Aker, Sten. Lindem, Valler og Veien, for hvis
Af-staaelse Kansler Jens Bjelkc, som havde havt dette Gods i
f-or-iening, fik Løfte om Erstatning andensteds. Omtrent samtidig blev
ogsaa Gaardene Lille Aker og Hud (ved Aker) samt en af
Bjolsen-Gaardene udlagt til den nye By2.

Disse Landeiendomme, som laa efter hverandre i en Halvkreds
vesten- og nordenfor det nævnte Forstadsterritorium, udgjorde siden
Byens Mark, livor Borgerne slap sine Kreaturer paa Havn.
Tilsammen dannede de et bredt Belte, som i sin største Længde

’ Se Kartet af 1794 95 ved Kommunens (•’emiiaarsbereming 1837 86.

- Rigsregistrct 1629 og Akershus Lensregnskah 1630 32 i Rigsarkivet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:36:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/christiani/1909/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free