Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lede Linjer fulgte de gamle krogede Færdselsveie nedover til
Trælasttomterne inderst i Bjørviken og opover Landet mellem
Akersdalens grønne Marker. Men det var da som nu. Det var ikke
selve Byen, som gjorde det dybe Indtryk, men det herlige
Landskab, hvori den var indrammet, den brede, frugtbare Akersbygd i
sin Farvepragt, Fjorden med sine Øer og lovkransede Viker og de
bølgeformede, blaanende Aaser i del Fjerne.
Der findes i Norge ingen Udsigt, der saa ofle og med saadan
Begeistring omtales i ældre Reisebeskrivelser, som Udsigten fra
Ekeberg, og den undlod aldrig at virke betagende og fængslende
paa den Fremmede, som saa den i godt Veir. Enkelte Udlændinger
fortæller, at de under sit Ophold i Christiania gjentagne Gange
maatte op paa Ekeberg for at nyde det storartede Skue, som
navnlig af tyske Reisende beskrives i de mest glimrende Udtryk. Alle
synes ogsaa at være enige om, at Christiania og dens Omgivelser
derfra tog sig allerbedst ud, hvorved det maa erindres, at
Voksen-aasen og de andre Udsigtspunkter i Vest og Nord først i en langt
senere Tid er blevet tilgjængelige for Fremmede. Desuden var de
lidet kjendte, selv af Byens egne Borgere. Del var kun en enlig
Fugl som Digteren Tulliti hvem Udsigten fra Voksenaasen
inspirerede tii hans vakreste Digt „Maidagen" som kunde falde
paa at klvve derop. Men Christianiasocieteten har neppe fulgt hans
Spor. Den havde mindre Sands for Naturen i dens Renhed end
for at udpynte og forfuske den i sine Haver og Lunde ved alskens
kunstige Anlæg i Hyrdestilen.
I det 18de og den første Del af det 19de Aarhundrede foregik der
ikke nogen væsentlig Forandring i Byens Fysionomi. ! al den Tid
vedblev den at se ud som en Smaastad, hvis Kjerne var en liden
Murby med forholdsvis brede, lyse, folketomme Gader, omgivet
dels af Løkker og Haver, dels af en spredt, uregelmæssig
Forstadsbebyggelse af Træ- eller Bindingsverk.
Men i anden Halvdel af forrige Aarhundrede sprængte Byen sine
gamle Grænser og udviklede sig ti! en Storstad med en Hurtighed,
som ingen havde anet, og som i Europa kun har Sidestykker i
Midtpunkterne for Verdensindustrien. Vi har seet Forvandlingen
foregaa for vore Øine. Aar for Aar forsvinder Stykker af det gamle
Christiania. De ældste Huse synker i Grus og afløses al store,
moderne Bygninger. Højder bonsprænges og Dybder udfyldes, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
