Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maa vel da omtrent være blevet færdig, og dermed synes man
foreløbig at have ladet det bero, idet Byen endnu mange Aar
senere fremdeles laa aaben mod Bjorviken, hvor man formodentlig
for nogen Del har stolet paa Beskyttelse ved Krigsfartoier og
Akershus’s Kanoner. Hfter 1633 blev der overhovedet kun bygget
eller repareret paa Byens Forsvarsverker rykkevis, naar der var
Fare paafærde, men naar Faren var over, lod man som oltest
Arbeidet ligge. Saaledes grundlagdes der omtrent 1642 en tMur „mod
Elven" og langs Soen fra Lille Voldport hen mod den søndre
Brygge (ved Raadhusgaden), men Muren blev ikke fuldført og
overbyggedes lidt efter lidt af Borgerne.
Ved denne Tid var Kongen blevet misfornøjet med Voldmester
Flindt, der anføres at have gjort sig skyldig i „Mutviilighed", og
derhos stod til Rest med Afgiften af Oslo Ladegaard, som han siden
1635 havde havt i Forpagtning af Kronen. I Stedet (for ham
ansattes i 1644 Kaptein Ole Nielsen Normand som Voldmester i
Christiania med et Tillæg af 200 Rdl. aarlig til sin Kapteinsgage,
mod Forpligtelse til at holde Byens Befæstningsverker med
„Bul-verker, Courtiner og Stakitverker" (Palissader) i forsvarlig Stand.
Det lader til, at Voldene dengang tiltrængte betydelige Udbedringer,
og Vaaren 1645, under Hannibalsfeiden, blev saavel Akershus som
Byens Volde i al Hast sat i Forsvarsstand, idet Voldene undergik
en Reparation, ligesom der ud paa Sommeren gaves Ordre til. at de
idvulde „tilbørlig berystes" med Skyts. Men nogle Aar derefter var
de atter kommet i Forfald.
I 1648 lod Hannibal Sehested ved Ingeniør lsaac van Geelkerrk,
atter en Flollænder, udarbeide omfattende Planer til en
Forsterkning af Akershus og Christianias Befæstning samt i Forbindelse
dermed ogsaa til en Udvidelse af Byen.
Geelkerck var indkommet her til Landet under
Hannibals-feiden, i hvilken han tjenstgjorde som kongelig Ingeniør, en
Stilling, som han vedblev at bekiæde ogsaa efter Krigens Slutning,
idet han benyttedes til at udarbeide Karter og Fæstningsplaner paa
forskjellige Steder i Landet. I 1650 fremlagde han saaledes for
Kongen Prøve paa et Landkart over Norge, og han er, saavidt
vides, den første, som har optaget et Kart over Christiania. Han
var gift med en Datter af Generalpostmester i Norge Henrik
Morjan (formodentlig ogsaa en Hollænder), som Hannibal Sehested
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
