Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 1666 indgav Statholder Ulrik Fr. Gyldenløve Forslag om, at
Verkerne, som „meget ilde af Begyndelsen er anlagt og siden altid
Hikket, og derfor ei i den Estat, som det sig burde", skulde
„per-fectioneres" efter en af daværende Generalkvartermester Coucheron
udarbeidet Plan, men det blev ikke til noget med denne Forbedring,
og i Beretningen om Christian V’s Norgesreise 1(585’ betegnes
Byens Befæstning som temmelig betydningsløs, fordi den saa længe
havde henligget uden Istandsættelse og desuden beherskedes fra de
nærliggende Hoider
Fra nu af lagde man alene Vegt paa at forsterke Akershus, hvor
Feltmarskalk Wedel, den første Greve af Jarlsberg, bl. a. fuldforte
de ældre Volde om Hovedtangen. Hvis man kunde tro den
for-anstaaende franske Tegning af Christiania skulde Byen i 1685 være
helt omgivet af Volde eller Mure ogsaa ud mod Bjorviken. Men
dette kan neppe være rigtig. Der er ikke fundet noget, som taler
for, at Sosiden har havt en saadan solidere Befæstning, hvis
Anlæg paa den lose, af Søen beskyllede Grund nede ved Bryggerne
vilde have krævet Udgifter, som ikke stod i noget rimelig Forhold
til dens militære Betydning.
Den store Brand, som i 1686 lagde den vestlige Del af
Christiania og Byens Kathedralkirke i Aske, gav det endelige Stød til, at
Kongen nogle Aar senere efter Forslag af Statholder Gyldenløve
besluttede, at Byens Volde, som da betegnes som „ganske forfaldne
og til intet nyttige", skulde nedrives, medens Akershus’s
Fæstningsverker skulde betydelig udvides mod Nord, ind over de brændte
Kvartaler paa „Kontraskjæret". De forrige Beboere af disse
Kvartaler maatte altsaa opgive sine Tomter og flytte andensteds hen.
Men til alle brandlidte Borgere kunde der ikke skaffes Plads inden
det af Voldene begrænsede Byterritorium, hvortil
Borgerskabsrettighederne hidtil var knyttet. Den gamle Ramme blev sprængt, og
Udflytningerne begyndte. Et af de første Voldpartier, som nedreves,
var Stykket ovenfor Kirkegaden, hvor der i 1694 blev ryddet Plads
for Byens nye Kirke.
Store Dele af Befæstningen vedblev dog endnu længe at liestaa,
og dette syntes at skulle komme til Nytte, da det i Krigsaaret 1700
(i April) atter blev bestemt, at Christiania skulde befæstes ved
1 Trykt i „Vidar" 1889 S. 291 o. flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
