Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
senere fik Titel af Stadsmajor), og Raadhuset blev derunder
indrømmet Kompanierne til en Corps de garde. Selv dette Vagthold
blev dog ikke altid anseet tilstrækkelig, og i de ældste Tider hændte
det gjentagende. at der til Markedet maatte indkommanderes
Soldater i 1647 endog 300 saadanne — for at besætte Byens
Indgange og Volde og forhindre „alle Insolentier, som formedelst
Almuens Mangfoldighed snart kunde hændes".
Paa Torvet stod en „Vandkunst" (Fontæne), som blev bekostet
opfort af Christian IV. men ikke synes at have været af noget
varig Stof, idet den allerede i 1661 var saa forfalden, at den maatte
„nedtages". Den blev da gjenopført af svære Planker som en
8-kantet Brønd med Vandspring. Nær denne stod Gabestokken og
den saakaldte Kag, en svær Pæl med vedhængende Tyvehalsjern,
hvor Forbrydere blev pisket af Skarpretteren. Af og til, især i den
ældste Tid, brugtes Torvet ogsaa til Flenrettelser, idet der da hver
Gang blev sammentømret et Rettersted. Kaggen stod endnu som
en fast Indretning paa denne Plads i 1820-Aarene. men
Kagstryg-ningsstraffen var faktisk bortfaldt flere Aar. for den ved
Kriminal-loven af 1842 blev endelig ophævet
Indenfor Kirkegaardsmurea laa den for omtalte Trefoldiglieds
Kirke, der indviedes 1639, en muret Korskirke med et firkantet
Taarrt ved Hovedindgangen og Kapitelhus paa Bagsiden, som vendte
mod Latinskolen (paa Sparebankens nuværende Tomt). Den var
omgivet af Byens Kirkegaard, Rosengaarden kaldet, og fremtræder
paa Tegningen af 1685 som cn anselig Bygning med er høit Taarn
og Spir, hvilket sidste først blev færdig flere Aar efter Kirkens
Indvielse Taarnet var forsynet med et Ur og havde fire Klokker
af forskjellig Størrelse, for hvis Ringning ved Begravelser der
betaltes efter Takst, nemlig for den „store Klokke" 3 RdL for
„Tolvklokken" I Rdl. og hr „de to sntaa Klokker" 2 /. 16 .1 for
hver. for alle tilsammen 4 Rdl. 1
Kirkens Udstyr med hellige Kar af Sølv og store Messinglysekroner
m. m. skal have været ganske rigt Flere af disse Gjenstande
findes nu i Vor Frelsers Kirke. Under det stensatte Gulv var en
hel Del Gravsteder, hvoraf ce kostbareste, der laa i Koret, med en
1 I lt»4ft havde Bygningen af Spiret kosret 800 Rdl.. og du havde man ikke
Here Penge tilbage til dets Fuldførelse „efter det kongelige Afrids". Endnu i Ititk?
tales der om, at der tiltrænges ..et lidet Spir til Kirkens og Byens Zirat".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
