Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at holde sine Svin „udi Vatterlandet" og specielt udenfor
Fæstningens Territorium samt Volden og Kirkegaarden, hvor de ogsaa
havde gjort Ugagn. Byens Vagt fik Ordre til at fange og dræbe
de Svin, som vankede om paa Gaden, og Kjødet af de slagtede
Dyr skulde gives til de Fattige. Men da Gadernes slette Tilstand
vedblev uforandret, maatte Byens Borgermestere og Raad, der længe
havde lukket Øincne for de mislige Forhold, endelig bekvemme sig
til at ilægge endel Borgere Straf, fordi de havde forsømt at lade
sine Gader stensætte.
Overtræderne bad i October 1646 Statholder Hannibal Sehested
om at forskaanes for Straffen, idet de paaberaabte sig, at de paa
Grund af Krigen havde havt saa mange Paaiæg og endnu var saa
besværet med Indkvartering, at de ikke havde kunnet overkomme
Arbeidet, som de imidlertid lovede at udfore den næste Vaar.
Statholderen vilde dog ikke hore paa deres Undskyldninger og benyttede
Anledningen til at give Magistraten en alvorlig Skrabe for sin loie
Optræden. Han skrev: „Efterdi det altfor meget befindes, denne
Byes Indvaanere med adskillig Uhørsomhed at være Øvrigheden til
Foracht og al Policie til stor Forhindring . . . som og nu af Byens
Øvrighed altfor meget er seet giennem Fingre med. saa at
Borgermester og Raad her udi Byen siunes at have ringe Myndighed,
som de selv allenest er Aarsagc udi, at intet observeris eller straffis
som hillig burde. da efterdi saadant med Gaderne af Kongl.
Mavestæt selv været observeret og befalet at straffis, haver Byens
Øvrighed med Bøder og Straf efter Dommens Indhold at lade ske
Execution."
Nu skulde man da tro, at der var kommet Fart i Sagen, at
Borgerne havde skyndt sig med at bringe Gaderne i Orden. Men neil
Den Tids Christiania-Borgere var en seig og ikke meget lovlydig Rase.
som naar det gjaldt et offentlig Anliggende holdt paa Skillingen til
det yderste. I Februar 1648 lyder denne Gang fra Byfogden
den samme Klage over. at enkelte Gader var „sotn fast en Morads
uden Steen og Fyld beliggendes, som spotteligt er af Fremmede at
sees.’* og samtidig besværede Byfogden sig over, at flere Borgere
trods Advarsler havde opsat store Boder udenfor sine Huse langt
ud paa Gaden, hvorved de „dehonesterede Byen og Gaderne."
Denne Klage, der efterfulgtes afen Befaling om Bodernes Nedrivning
og formodentlig af nye strenge Paalæg om ogsaa forøvrig at holde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
