Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den gamle Del af Byen er der nu heller ikke mange
Bindingsværksbygninger igjen.
Allerede fra Begyndelsen af havde Christiania saaledes, ved at
saa mange Bygninger ialfald i Hovedgaderne var af Mur, et vist
europæisk fremmed Præg, hvorved Byen udhævedc sig fremfor de
andre norske Byer, som alle var af Træ. Den synes ogsaa paa
Samtiden at have gjort et fordelagtig Indtryk som en pen. vel reguleret
og velbygget Stad. Femti Aar efter dens Anlæg skriver en
tilreisende Kjobenhavner Corfitz Braem, at Gaderne her alle er
regulære. at der er et „vakkert Torv og en vakker Kirke", samt at
Husene er „mest grundmurede og magnifiqve Bygninger". I dette
sidste Stykke er der vel nogen Overdrivelse, men paa den anden
Side vilde det være ganske forhastet at slutte til en tarvelig og
kjedelig Bebyggelse fra de uanselige Rester af gamle Christianiagaarde.
til hvis Nedrivning vor Tid har været Vidne, eller som endnu
ligger der fladtrykte og gjerne lidt forkomne i begge Ender ved
Foden af de moderne femetages Skyskrabere, som er vokset op
mellem dem.
Et godt Vidnesbyrd om Christianias Udseende ved Udgangen af
IfiOO-Tallet har vi jo ogsaa nu faaet i Maleren Jacob Conings
Billeder. som bekræfter, at de gamle Dele af Byen i det første
Aarhundrede af dens Tilværelse har havt langt flere anselige, stilfulde
og dekorativt udstyrede Bygninger, end man har været tilboielig til
at tro. Men paa disse private Huse beroede ogsaa næsten
udelukkende det gunstige Indtryk, man fik af Bebyggelsen; for af
offentlige Bygninger talte Christiania yderlig faa, og kun Kirken og
Raadhuset synes at have været arkitektonisk prydet medmindre
man vil medregne Akershus Slot. som i det 17de Aarhundrede var
i sin Velmagt, men laa mere tilbagetrukket fra den egentlige By. end
nu er Tilfældet. Paa Conings Malerier er Akershus med sine
vidtløftige, netop færdigbyggede Udenværker rundt hele Hovedtangen,
sine Taarne og sin hele stolte Reisning over den lille, lavbyggede
By, hvor neppe noget Hus var over to Etager høit, af en
imponerende Virkning.
De større Murgaarde i Christiania var opført i eller ialfald
paavirket af den Stil, som dengang var paa Mode i de danske,
nederlandske og nordtyske Byer, og hvis Særkjende var en rigelig
Anvendelse af hoie, i Trappeform eller snirklet Barok udstyrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
