Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Reisning. Den har sandsynligvis været i Stil med det forrige
Garnisonssygehus, men noget større end dette. Ogsaa det Indre
frembyder i bygningsteknisk Henseende meget af Interesse, fra
de svære hvælvede Kjeidere gjennem Trapper og Svalgange til
Værelsernes lndredning og Udstyr med rigt gibsede Lofter m. m.’
1 1680-Aarene boede Vicestatholder just Høeg i denne Gaard. 1 1712
blev den konfiskeret lil Kronen, da den daværende Eier,
Proviantforvalter Helle Holst, havde bedraget Armeen ved Brødlevcransen.
Derefter brugtes den til Embedsbolig for Stiftamtmand Wilhelm de
Totisberg, og her boede Fredrik IV under sit Ophold i Christiania i
1719. Da Christian VI i 1733 besøgte Byen, fik dennes Borgerskab
Gaarden forærende af Kongen, fordi det trængte lil et nyt Raadhus, da
det gamle var blevet for trangt, og derefter tjente den til Raadhus og
Politikammer samt Varetægts- og Gjældsarrest i adskillig over 100 Aar.
1 dette Tidsrum blev den gjentagne Gange udvidet og omdannet,
navnlig for at skaffe flere og mere menneskelige Fængselsrum end
de skumle Kjeidere, som oprindelig brugtes, og som foruden at
være mørke tillige var saa vaade, at det hændte, at Fanger druknede
i dem. Bagbygningen blev i dette Øiemed forlænget mod Vest, og
den fremspringende Fløi byggedes helt ud i Gadelinjcn og indrettedes
til Fængsel. Den lave Bindingsverks Bygning i det vestlige Hjorne
skriver sig ogsaa fra denne Periode, idet her oprindelig laa et toetages
Tømmerhus, som i 1768 var blevet saa brøstfeldig, at det ntaatte
nedrives. Selv Byens kostbareste Gaard har altsaa havt et Udhus af
Træ, formodentlig dækket mod Gaden ved et høit Gjærde af Mur.
Efter gammel Skik brugtes Raadhuset ogsaa til Fester og
Kunst-forestillinger. Kom der en Gjøglertrttp eller en sterk Mand eller
Kvinde til Byen for at vise sine Kunster, fik de næsten altid mod
Betaling Lov til at optræde paa Raadhussalen, og her holdtes ogsaa
de sedvanlige Borgerballer. Ved Balgjesternes Ankomst eller
Bortgang kunde man se blege Ansigter titte nysgjerrig frem bag
Fængselsgluggernes Sprinkler, og det hændte en Dame ai Forfatterens
Bekjendtskab omkring Aaret 1830, at hun nede i Trappen, hvor
hun efter et Borgerbal ventede paa sin Vogn, samtidig hørte en
lystig Dansemelodi fra Balsalen og Salmesang fra et Fangehul, hvor
en Mand blev forberedt paa at henrettes næste Dag.
1 Bygningen er i 1903 04 opmaalt og tegnet ar den kommunale „Komité lor
gamle Christianiagaardc".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
