Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Opfyldingen nedenfor sin Gaard anlagde Ancher en Have
(Palæhaven) og opførte til Beskyttelse inod Søen en Mur. paa hvis
Midte han eller hans Søn Bernt Anker byggede et stort Lysthus,
som hang ud over Bjorviken. hvor Palæbryggen nu ligger. Langs
Gjærdet mod Nordost opførtes en lang Havebygning, der brugtes
til Orangeri, og i det vestlige Hjørne byggedes en ottekantet
Paviljon. Begge sees paa Billedet paa næste Side, men er nu
revet ned. Haven anføres i Amtntand Theistes Reiseoptegnelser fra
1761—63 som en af Byens faa „Promenader" og synes allerede
dengang at have staaet til fri Afbenyttelse for Publikum. Fra
denne Have opsendtes i Aaret 1782 „til de tilstedeværendes
Fornøjelse en aerostatisk Maskine. 6 Fod hoi og 12 Fod i
Omkreds", formodentlig den første Luftballon, som er opsteget paa
norsk Grund.
Selve Palæet, hvis Grundflade er saa betydelig, at den optager
et halvt Bykvartal, er bygget i Barokstil, uden ydre Stads. Men dets
ringe Høide staar ikke i noget heldig Forhold til den store Bredde,
og den uendelige Række Vinduer, som sidder temmelig høit oppe
under laget over et dodt, uartikuleret Kjelderparti. virker ensformig
og liver ikke nok op til at udslette Indtrykket af lange, tomme
Flader. Bygningen har dog i al sin Enkelhed et Præg af fornem
Soliditet, og i Samtidens Øitte var Christian Anchers Gaard et
stadselig Bygverk. Dertil kom, at Huset var elegant indredel. med en
Rad af smukt udstyrede daglige Rum og Selskabssale. Den engelske
Statsmand, Lord Brotigham, der besøgte Christiania i 1799, finder
ogsaa, at Bygningen var splendid, og beskriver den som forsynet
med enhver Bekvemmelighed, hvad Udhuse og Kontorer angaar,
koldt og varmt Bad og alle Slags kostbare og luksuriøse Indretninger.
Kontorerne laa i den ene af de to Fløie. af hvilke den paa
venstre Side af Porten ud til Store Strandgade tilligemed Udhusene
nedbrændte i Januar 1786, men atter gjenopførtes af den daværende
Fier Bernt Anker.
I dennes Besiddelsestid blev Palæet et Centrum for Byens høiere
Selskabsliv, galantere end hos Stedets første Embedsmænd og langt
mere europæisk i sit Snit, end man dengang skulde ventet at finde
det i en liden Afkrog af Verden.
Værelserne var alle rigt møbleret og prydet med Malerier og
Kobberstik, samlet paa Eierens Reiser i Udlandet og tildels af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
