Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kathedralskole. Elter hans Dod i 1805 blev det da bestemt, at
Bygningen med Haven skulde overdrages til Kongen „til Beboelse for den
kongelige Familie, saa ofte Norge maatte nyde det Held, at nogen af
vort Kongehuus her opholder sig“, og siden den Tid har Bygningen
været et kongelig Palæ. Haven blev vistnok forbeholdt
Kathedral-skolcn, men er aldrig blevet benyttet efter Testamentet, idet Skolen
allerede i 1805 saa sig om efter en anden mere hensigtsmæssig
Plads til botanisk Have, og i 1815 blev det bestemt, at Haven
skulde følge Gaarden, mod at Skolen Hk en aarlig Godtgjørelse af
Statskassen paa 300 Rdl Sølv, nu 600 Kroner.
Allerede ved en tidligere Leilighed havde Palæet huset Personer
af Kongefamilien, nemlig Christian VII’s Svoger Prins Carl af
Hessen og hans Son Fredrik af Hessen, som boede hos Bernt Anker
Sommeren og endel af Hosten 1788, for og efter det
Baahus-lenske Felttog. Efter Bygningens Overgang til Kongehuset er deti
ofte blevet benyttet til Bolig for dettes Medlemmer og i nogle Aar
for Statholderne. Prins Christian August boede der i 1807—09 og
Vicestatholder Fredrik af Hessen i 1810—13. Efter ham fulgte den
nye Statholder Prins Christian Fredrik, som den 22de Mai 1813
drog ind i Palæet, hvor han den paafølgende Vinter havde mangen
lystig Fest og Aarsdagen efter sin første Ankomst til Hovedstaden
kunde holde sit Indtog som nyvalgt Konge. Han holdt straks
„grand Cour“ i Spidsen for sin nys oprettede Hofetat med 16
Kammerherrer og 8 Kammerjunkere, og om Aftenen var der Fest i
Palæhaven, der var besørget illumineret af Byen. Kong Christian
Fredrik forlod dog snart Palæet og flyttede ud til „Ladegaardsøens"
(Bygdø) Hovedgaard.
Faa Maaneder efter, den 9de November 1814, drog Kronprins
Carl Johan med sin Søn Prins Oscar ind i den ledige Kongebolig,
hvor nu en ny „Cour" begyndte, og senere benyttedes Bygningen
bestandig til Residens, saa ofte Carl Johan opholdt sig i Christiania.
I Mellemrummene mellem disse Besøg beboedes den i Aarene 1816—27
af de svenske Statholdere, Greverne Morner og Sandels, som her førte
et stort Hus. Men Lokalet var i Begyndelsen temmelig forfaldent og
derhos meget knebent for en Kongebolig at være, hvorfor Grev
Sandels lod foretage en Ombygning, hvorved bl. a. den store Sal i
Midtpartiet ud til Gaarden, der nu danner en rummelig Entré, blev
indredet. Kong Carl Johan havde sine Værelser ud mod Haven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
