Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter Byens Brand i 1624 fik Befaling til at flytte til Christiania.
Gaarden blev ved Branden sterkt medtaget af Ilden, men
gjenop-fortes kort efter af sin daværende Eier, den oftere nævnte rige
Kjobmand, senere Borgermester i Christiania Niels Toiler. Denne
Mand havde allerede tidligere havt Vinkjælder i Oslo og fik efter
Branden Kongens Tilladelse til i de følgende 7 Aar at drive Vin-
handel i sin „nybyggede" Gaard sammesteds.
I 1632 33 beboedes den af Lægen Otto Sperling, som senere
paa Grund af sin Forbindelse med Corfitz Ulfeldt blev dømt fra
Ære, Liv og Gods, og maatte tilbringe de 17 sidste Aar af sit Liv
i Blaataarn paa Kjøbenhavns Slot. Sperling var i 1632 Læge i
Bergen, men blev af Statholder Urne opfordret til at bosætte sig i
Christiania, som efter Dr. Peder Alfsens Bortreise savnede en
dygtig Læge, og da man forespeilede ham, at han her skulde faa en
sikker Indtægt af 600 Rdl. aarlig, fulgte han dette Kald. Foreløbig
tog hun Bolig i Oslo ; sin Ven Niels Toliers Gaard, som han
beskriver som „en skjon velmuret Bygning med mange Værelser",
beliggende tæt ved den nye Bispegaard. Men Huset laa for fjernt
for hans Praksis, og Vaaren 1633 flyttede han ind tii Christiania.
Han folte sig dog snart skuffet i sine Forventninger om Indtægterne.
Borgerne gav daarlige Lægehonorarer, den paaregnede sikre Indtægt
udeblev, og da Christiania derhos var et dyrt Levested, forlod han
i 1634 Byen og reiste til Danmark.
Navnet Oslo Ladegaard skriver sig fra Aaret 1627, da Christian
IV (som tidligere berørt) bestemte, at der af Oslo Bys Marker og
forladte Tomter saavelsom endel Jordegods, der var beneficeret
Oslo Geistlighed, skulde oprettes en Ladegaard for Akershus Slots
Forsyning med Korn, Hø og deslige. Denne blev bestyret af en
Ladegaardsf’oged, forsaavidt den ikke var bortforpagtet, hvilket i
mange Aar var Tilfældet. Men i Ladegaardsdriften indgik ikke
den Hovedbygning, som her er omtalt. Den eiedes fremdeles af
Tollerfamilicn.
1 Slutningen af det 17de og første Del af det 18de Aarhundrede
beboedes den (ialfald om Sommeren) af den for nævnte General og
Gehcimeraad C. H. Hausmann, som var gift med Karen Toiler.
Borgermesterens Sønnedatter. Ved Huset laa dengang ligesom nu
en stor Have. Den nævnes af Generaladmiralløitnant Ulrik Christian
Gyldenløve, som fulgte med sin Halvbroder Kong Fredrik iV paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
